24. november 2015

Kyllingedeller med sticky marinade

 photo 12277145_10208174417146840_1855966954_n_zpsvachjpwk.jpg
 photo 12063087_1046949405335559_22112929_n_zps50vrdax1.jpg
 photo 12282913_10208174417026837_1858981466_n_zpsrbvd9xsa.jpg

Inspireret af et blogevent, som jeg var til for et par uger siden, fik jeg lyst til at genskabe den ret, jeg lavede på aftenen. Som jeg før har skrevet, så var jeg med til at stå for forretten, hvor vi lavede kyllingedeller med en klisteret, tyk asiatisk marinade (I ved, sådan en man bare har lyst til at spise med ske 😉 ) og en frisk salat.

Danpo gav os en masse hakket kyllingekød med hjem til at lege med. Da jeg selv synes forretten blev ret så lækker (ahem), så har jeg efter bedste evne forsøgt at genskabe opskriften.

Så mangler du et alternativ til traditionelle deller, eller inspiration til, hvordan man kan bruge hakket kyllingekød, så kan jeg anbefale disse deller 🙂

Det skal du bruge (ca. 15 stk.): 
Til marinaden:
2 spsk. sesamolie
2 fed hvidløg
Skallen fra 1 øko citron
1 kyllingefond (jeg brugte sådan en Knorr fond du cheff)
4 dl. vand
2 spsk. soya
2 spsk. kokossukker
Saften fra 1/2 citron

Til farsen:
1 pakket hakket kyllingekød (450 g.)
2 fed hvidløg
1/2 løg
Masser af salt & peber
Nigellafrø til at drysse ovenpå

Sådan gør du:
1. Først skal marinaden sættes over. Den skal nemlig stå og simre og koge ind i lang tid, så det er vigtigt du går igang med den først.
2. Hak hvidløget fint. Varm sesamolie op i en skål og tilsæt hvidløget. Lad det stå i ca.1 min.
3. Tilsæt de resterende ingredienser til marinaden. Konsistensen er meget flydende, men bare rolig, den skal nok koge ind til en klistret marinade. Lad den simre ml. 30 – 45 min. alt efter, hvor meget varme du har på blusset. Konsistensen skal være tyk, når den er færdig.
4. Så skal du igang med dellerne. Hak løg og hvidløg fint og ælt det godt sammen med kyllingefarsen.
5. Tilsæt salt og peber. Gerne lidt mere end når du laver traditionelle deller. Ælt endnu mere. Kylllingefars elsker nemlig at blive æltet.
6. Form ca. 15 små kugler og stil dem på en bageplade med bagepapir. Det bliver mindre klistrer, hvis du gør dine hænder våde med noget vand.
7. Forbag dem i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader varmluft.
8. Efter 10 min tages de ud og marinaden fordeles ud over dem. De skal være smurt godt ind 😉 Bag dem i yderligere 10 min.
9. Drys evt. med nigellafrø og sesamfrø.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments