Aftensmad/ Frokost/ Kyllingeretter/ Salater

Sund caesar salat

Jeg spurgte jer på min Instagram, hvilket indlæg I gerne ville have først, og valget faldt på denne sunde caesar salat – eller cæsarsalat. En rigtig café klassiker. Min version er med jordbær (fordi det er sommer!) og med mandler i stedet for brødcroutoner. Dressingen er også til den lettere side sammenlignet med den traditionelle dressing.

Jeg synes det er en skøn sommer aftensmad eller frokost 😀 Masser af frisk salat, sunde fedtstoffer fra mandlerne og protein fra æg og kyllingen.

Yaaas, min mave er glad!

Har du andre ideer til caféklassikere, som jeg kan lave mine egne versioner af, så skriv endelig en kommentar 🙂

Opskriften finder du som altid under billederne 🙂

Sund ceasar salat Sund ceasar salat

Sund caesar salat

Print opskrift
Antal: 3-4

ingredienser

  • 3 kyllingebryster
  • Salt, peber og oregano
  • 200 g romaine salat (hjertesalat)
  • 1 agurk
  • 4 æg
  • ca 100 g mandler
  • ca 100 g parmesan
  • 2 håndfulde friske jordbær
  • dressing:
  • Saften fra 1 citron
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk sennep
  • 2 spsk mayo
  • 1 tsk flydende honning
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Krydr kyllingebrysterne med salt, peber og oregano og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 35 min.

2

Imens laver du dressingen og salaten. Først til dressingen.

3

Hak hvidløg fint og bland hvidløg, citronsaft, sennep, mayo, honning og smag til med salt og peber.

4

Lav fire blødkogte æg og lad dem køle af.

5

Rist alle mandlerne på en tør pande til de begynder at tage farve og lad dem køle af.

6

Nu til salaten. Hak salat og agurk i tern, og skær jordbær i skiver. Bland nu salaten med dressingen og parmesanflager.

7

Læg kylling, æg ogmandler ovenpå eller rod det hele sammen.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.