Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Caprese pastasalat med kikærter

Du kender måske den klassiske caprese salat, men har du prøvet den med pasta? Det er virkelig lækkert 🙂 Man tager de klassiske ingredienser fra tomatsalaten og blander med kogte pasta og vender det hele i en frisk dressing. En perfekt salat til frokost og aftensmad eller til at tage med til sammenskudsgilde.

Caprese pastasalat med kikærter

Denne caprese pastasalat består blandt andet af tomater, frisk mozzarella og frisk basilikum. Her er det vigtigt at vælge nogle ordentlige råvarer, da de gør hele forskellen. For at gøre retten mere mættende og proteinrig har jeg også tilsat nogle ristede kikærter. Det gør, at den helt fint kan spises som et måltid i sig selv. Ligesom den også kan bruges som tilbehør. På billederne har jeg brugt sorte kikærter, men du kan også bare bruge helt almindelige.

Hele molevitten er vendt i en dressing med olivenolie, salt, peber, balsamico, citronsaft, honning og oregano. Ovenpå har den fået et drizzle med balsamico glace. Det kan man enten købe færdigt i diverse supermarkeder eller man kan lave det selv ved at koge noget balsamico indtil det bliver til en glace. Meget nemt 🙂

Caprese pastasalat
Caprese pastasalat

Opskrifter på pastasalater

Leder du efter flere opskrifter på lækre pastaretter, så har jeg her samlet nogle til dig 🙂

Italiensk pastasalat med kylling 

Vegetariske fyldte pasta i tomatsovs 

Cremet pastaret med kål

Pastasalat med karrydressing, ærter og bacon

Fajitapasta med peberfrugter og kylling

Vegetarisk one pot pasta 

Caprese pastasalat
Caprese pastasalat

Reklamelinks er markeret med*

Caprese pastasalat
4,50 fra 2 stemmer

Caprese pastasalat med kikærter

En virkelig lækker og mættende version af den klassiske caprese tomatsalat.
Antal: 3 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 300 g pasta
  • 1 dåse kikærter
  • 7 spsk olivenolie
  • 2 tsk flagesalt
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • ¼ dl citronsaft el saften fra 1 lille citron
  • 1 spsk hvid balsamico
  • 1 tsk flydende honning
  • 2 spsk oregano
  • 250 g cherrytomater
  • 150 g mozzarella
  • 2 spsk frisk basilikum
  • Balsamico glace til at putte ovenpå

Tilberedelse

  • Start med at koge pastaen efter anvisninger på pakken.
  • Opvarm ovnen til 200 grader (varmluft) og si så vandet fra kikærterne. Dup dem tørre og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
  • Drys med 2 spsk olivenolie, 1 tsk flagesalt og 1/2 tsk friskkværnet peber. Vend kikærterne godt rundt og bag dem i ca 15 min eller til de er blevet sprøde. Lad dem derefter køle af.
  • Imens laves dressingen. I en mindre skål blandes citronsaft med 5 spsk olivenolie, hvid balsamico, 1 tsk flagesalt, 1/2 tsk peber, honning og oregano.
  • Når pastaen er færdig skyldes den med koldt vand og blandes med dressingen i en stor skål. Halver tomaterne og vend dem i sammen med mozzarella og frisk basilikum skåret i strimler.
  • Slut af med balsamico glace.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

4,50 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments