Aftensmad/ Pastaretter

Vegetariske fyldte pasta i tomatsovs

fyldte pasta i tomatsovs

Denne her opskrift på fyldte pasta i tomatsovs er gået hen og blevet en favorit herhjemme. Det er en rigtig nem comfort food ret, der smager helt fantastisk og så er den NEM. Pastaen skal bare koges og imens laves tomatsovsen, som man kan give ekstra meget kærlighed. Det er nemlig dén, der løfter retten og får hele køkkenet til at dufte 🙂

Vegetariske fyldte pasta i tomatsovs på 15 min

Hvis retten skal være endnu mere luksus, så laver man sine egne fyldte pasta, men hvis man ikke lige har tid eller lyst til det, så findes der nogle rigtig fine købe varianter. Den jeg har brugt i opskriften her er med æg, ost, tomat og basilikum.

Jeg vil klart anbefale, at man bruger friske krydderurter, men har man ikke nogen, så kan de tørrede også fint gøre det 🙂

fyldte pasta i tomatsovs fyldte pasta i tomatsovs fyldte pasta i tomatsovs

Inspiration til pastaretter

Er du også glad for nemme og lækre pastaretter? Så har jeg her samlet fem opskrifter, som er geniale til hverdagsmad og som jeg ofte selv har på menuen 🙂

Italiensk pastasalat med kylling

Cremet pastaret med kål og citron

Fajitapasta med kylling og peberfrugt

Vegetarisk one pot pasta

Pastasalat med karrydressing og bacon

fyldte pasta i tomatsovs

Opskrift på vegetariske fyldte pasta i tomatsovs

Print opskrift
Antal: ca 4 portioner

ingredienser

  • 500 g vegetariske fyldte pasta (m æg, ost, tomat og basilikum)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • 1/2 tsk sukker
  • Salt og peber
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 håndfuld finthakket frisk persille
  • 1 spsk finthakket frisk basilikum
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 250 ml madlavningsfløde
  • Revet parmesan til at drysse ovenpå

Sådan gør du:

1

Kog de fyldte pasta efter anvisninger på pakken.

2

Imens laves tomatsovsen.

3

Hak løg og hvidløg og svits i olivenolie i en gryde eller stor pande. Krydr med salt og peber og sukker.

4

Hak peberfrugt fint og svits den sammen med løgene i et par minutter. Tilsæt 1 dåse hakkede tomater.

5

Tilsæt en håndfuld hakket persille, 1 spsk finthakket basilikum, 1 spsk finthakket timian og æblecidereddike

6

Lad retten sovsen simre i ca 5 minutter og tilsæt så madlavningsfløde. Rør rundt og smag til med salt og peber.

7

Si vandet fra pastaen og tilsæt den til sovsen.

8

Server med revet parmesan og evt nogle finthakkede friske krydderurter.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.