Svamperagout med grønne linser

Denne opskrift på svamperagout med grønne linser er en rigtig smagsbombe med masser af umami. Jeg garanterer dig for, at du ikke vil savne kød. Serveret med frisk pappardelle og revet parmesan.

Vegetarisk svamperagout med grønne linser

Vegetarisk svamperagout er perfekt til hverdagsmad, da det er en ret, som passer sig selv, når først du har klaret snittearbejdet. Den indeholder en masse hakkede portobellosvampe, løg og hvidløg. Derudover er der også en dåse grønne linser i. Linserne bidrager både med smag, tekstur og så tilføjer de også protein til retten.

Der er en rigtig comfort food ret og den er især god til kolde efterårs- og vinterdage.

Server evt. med stegte asparges med brunet citronsmør eller stegte padrons med honning og flagesalt.

vegetarisk svamperagout

Tips og tricks til vegetarisk svamperagout

Svampe: I denne opskrift har jeg udelukkende brugt portobellosvampe. Det har jeg gjort for at gøre retten nem og overskuelig at købe ind til. Du kan dog sagtens bruge andre svampe. Eksempelvis brune svampe, kantareller, karl johan svampe osv. De kan sagtens også mixes på kryds og tværs.

Pasta: Jeg har her brugt friske pappardelle pasta, som man kan finde i de fleste supermarkeder. Du kan også bruge lange pasta, pasta penne eller en hvilken som helst anden type pasta. Kartoffelmos ville faktisk heller ikke være dumt til.

Parmesan ost: Hvis du vil gøre svampesovsen endnu mere cremet, kan du også vælge at putte noget revet parmesan direkte i sovsen. Jeg har valgt at lade være, da der er mange, som ikke kan lide parmesan. I stedet har jeg drysset det oven på.

Vin: Der er ofte enten hvidvin eller rødvin i mange lignende ragu opskrifter, men det har jeg med vilje undladt i denne opskrift, da jeg sjældent selv drikker det. og jeg gerne ville lave dette en en oplagt hverdagsret. Har man en rest stående eller åbner en flaske, så kan man selvfølgelig sagtens hælde en sjat i.

Rosmarin: Jeg bruger frisk rosmarin i opskriften, men du kan sagtens bruge tørret rosmarin.

svamperagout opskrift

Sådan her ser købe pappardelle ude inden de er kogt vs efter de er blevet kogt.

grønne linser svamperagout
pasta med grønne linser
vegetarisk svamperagout opskrift

Find opskriften på svamperagout her:

Reklamelinks er markeret med*
vegetarisk svamperagout opskrift

Svamperagout med grønne linser

Nem og lækker vegetarisk aftensmad med masser af umami og smag. Retten er fuld af svampe og grønne linser og serveres med frisk pasta.
5 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 spsk smør
  • 2 skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 350 g portobellosvampe
  • 1 spsk frisk rosmarin
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 dåse grønne linser
  • 1 spsk balsamico eddike
  • 2 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 250 g parpadelle
  • parmesan til at drysse ovenpå
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Smelt smør på panden ved lav varme.
    1 spsk smør
  • Pil løg og hvidløg og hak dem fint og put dem så på panden.
    2 skalotteløg, 3 fed hvidløg
  • Rens portobellosvampene og hak dem i små tern. Put svampene på panden løbende og steg til sidst i ca. 5 minutter til de alle er blevet gyldne.
    350 g portobellosvampe
  • Vask og hak rosmarinbladene og tilsæt dem sammen med tomatpure og balsamico eddike.
    1 spsk frisk rosmarin, 1 spsk tomatpure, 1 spsk balsamico eddike
  • Si vandet fra linserne og tilsæt linser, vand og bouillon og lad det hele simre i 20 minutter. Kom evt. en ekstra smørklat i, det gør retten endnu bedre. Smag sovsen til med salt og peber.
    1 dåse grønne linser, 2 dl vand, 1 terning grøntsagsbouillon, salt og peber
  • Kog imens vand til pastaen og kog den efter anvisniger på pakken. Si derefter vandet fra og så er du klar til at servere 🙂
    250 g parpadelle

Noter

Obs: Jeg har skrevet, at opskriften rækker til to personer, men det kommer lidt af på, hvem man serverer den for. Hvis det er 2 x min mand, så er der til to personer, men ellers er der fint til tre personer. 

Flere opskrifter på vegetariske pastaretter

Jeg har en masse gode opskrifter på vegetarisk hverdagsmad her på bloggen og min samling vokser hele tiden. Her kommer nogle bud på vegetariske pastaretter:

Se også flere nemme vegetarretter her.

opskrift på svamperagout
Del med nogen du holder af
Facebook
Pinterest
Email
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments