Den lækreste gnocchi salat med sprøde gnocchi, ovnbagte grøntsager, frisk rucola og en grøn pesto. Spis den som aftensmad eller frokost.
Det er en af de retter, der ikke kræver alverdens arbejde. Man kommer grøntsager, gnocchi og linser i ovnen og så skal det blot vendes med ruccola og pesto, når det kommer ud.

Reklamelinks er markeret med*

Gnocchi salat med belugalinser
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 175 g aubergine (svarer ca. til 1/2)
- 175 g squash (svarer ca. til 1/2)
- 250 g cherry tomater
- 1 dåse belugalinser Reklame for Helsebixen (400 g – 240 g drænet)
- 500 g gnocchi
- 2 spsk olivenolie Reklame for Helsebixen
- 1 tsk havsalt Reklame for Helsebixen
- 1 tsk peber Reklame for Helsebixen
- 70 g ruccola
- 100 g pesto
Tilberedelse
- Skær aubergine og squash i små tern. Fordel dem på en stor bageplade sammen med cherry tomater skæret i både, gnocchi og drænede belugalinser. Sørg for at det hele ligger i ét lag, så det bager og ikke damper.175 g aubergine ,175 g squash,250 g cherry tomater,1 dåse belugalinser ,500 g gnocchi
- Vend det hele godt med olivenolie, salt og peber.2 spsk olivenolie,1 tsk havsalt,1 tsk peber
- Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 35 minutter. Rør rundt ca. halvvejs inde i bagetiden.
- Tag bagepladen ud af ovnen og vend straks indholdet med pesto og ruccola.70 g ruccola,100 g pesto
Noter
- Holdbarhed: Salaten smager bedst frisk, men holder sig fint i køleskabet i en lufttæt beholder i op til 2 dage. Ruccola kan blive lidt slap. Tilsæt den evt. frisk ved servering hvis du forbereder retten i forvejen.
- Forberedelse: Grøntsager og gnocchi kan godt bages dagen i forvejen og opbevares i køleskabet. Vend med pesto og ruccola lige inden servering.
- Tip: Sørg for at tingene ikke ligger for tæt på bagepladen. Hvis de overlapper, damper de frem for at bage, og du mister den sprøde kant på gnocchiene.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på ovnbagt gnocchi med porre og svampe.
LÆS OGSÅ: Se alle mine opskrifter med belugalinser

Gnocchi salat med bagte grøntsager
Når man laver gnocchi salat på den her måde, er det især balancen mellem det bløde, det sprøde og det friske, der tæller. Aubergine og squash bliver milde og saftige i ovnen, tomaterne falder lidt sammen og giver sødme, og ruccola giver det skarpe modspil til pestoen.
Det vigtigste er ikke at overfylde bagepladen. Hvis grøntsager og gnocchi ligger for tæt, damper de mere, end de bager, og så mister man den stegte overflade, som gør hele forskellen i sådan en lun salat.



Servering og hvornår den passer godt
Den her type gnocchi salat er god på dage, hvor man gerne vil have noget grønt og mættende uden at stå ved komfuret. Det meste passer sig selv i ovnen, og det gør den praktisk både til travle hverdage og til aftener, hvor man bare vil lave noget enkelt.
Som lun salat kan den serveres alene, fordi der er både grønt, kulhydrat og linser i samme fad. Den fungerer også godt som en del af et større bord, hvis man laver flere små retter ved siden af.
Du kan sagtens spise den som et måltid i sig selv, men vil du gerne servere noget til, så kunne det eksempelvis være nogle af disse vegetariske frikadeller.

Måske vil du også kunne lide disse opskrifter med gnocchi
Jeg elsker gnocchi, så derfor har jeg selvfølgelig en god samling af opskrifter med gnocchi. Måske er nogle af disse også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til gnocchi salat
Kan gnocchi salat spises kold?
Ja, det kan den godt. Den smager bedst lun eller ved stuetemperatur, fordi pestoen og de bagte grøntsager og sprøde gnocchi er bedst nylavede.
Hvor længe kan gnocchi salat holde sig?
Op til 2 dage i køleskab. Opbevar den i en lukket beholder, og rør den gerne igennem før servering, så pesto og saft fra grøntsagerne fordeler sig igen.
Kan opskriften fryses?
Nej, den er ikke super fryseegnet. Hvis du undlader salaten, så kan du godt fryse den.














