Holdbarhed: Salaten smager bedst frisk, men holder sig fint i køleskabet i en lufttæt beholder i op til 2 dage. Ruccola kan blive lidt slap. Tilsæt den evt. frisk ved servering hvis du forbereder retten i forvejen.
Forberedelse: Grøntsager og gnocchi kan godt bages dagen i forvejen og opbevares i køleskabet. Vend med pesto og ruccola lige inden servering.
Tip: Sørg for at tingene ikke ligger for tæt på bagepladen. Hvis de overlapper, damper de frem for at bage, og du mister den sprøde kant på gnocchiene.
Tilberedning
Skær aubergine og squash i små tern. Fordel dem på en stor bageplade sammen med cherry tomater skæret i både, gnocchi og drænede belugalinser. Sørg for at det hele ligger i ét lag, så det bager og ikke damper.
175 g aubergine , 175 g squash, 250 g cherry tomater, 1 dåse belugalinser , 500 g gnocchi
Vend det hele godt med olivenolie, salt og peber.
2 spsk olivenolie, 1 tsk havsalt, 1 tsk peber
Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 35 minutter. Rør rundt ca. halvvejs inde i bagetiden.
Tag bagepladen ud af ovnen og vend straks indholdet med pesto og ruccola.