De her belugafrikadeller er SÅ gode. De har en dejlig krydret smag, en god stegeskorpe og så er de faktisk også rigtig skønne kolde dagen efter. Spise dem som tilbehør til diverse salater og forskellige former for kartofler og andre grønne retter.

Opskrift på belugafrikadeller
Reklamelinks er markeret med*

Belugafrikadeller
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 165 g ukogte belugalinser
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 lille løg
- 4 fed hvidløg
- 10 g persille (1 dl)
- 2 tsk løgpulver
- 2 tsk røget paprika Reklame for helsebixen.dk
- 1 tsk spidskommen Reklame for helsebixen.dk
- 0,5 tsk havsalt Reklame for helsebixen.dk
- 1 tsk kværnet peber Reklame for helsebixen.dk
- 35 g finvalsede havregryn Reklame for helsebixen.dk (1 dl)
- 55 g hvedemel Reklame for helsebixen.dk (1 dl)
- 2 æg
- 2 tsk soya Reklame for helsebixen.dk
- 1 spsk tomatpure Reklame for helsebixen.dk
- 2 tsk dijonsennep Reklame for helsebixen.dk
- smagsneutral olie
Tilberedelse
- Sæt linserne til at koge efter anvisningen på pakken – typisk ca. 20 minutter. Kom en terning grøntsagsbouillon i kogevandet.165 g ukogte belugalinser,1 terning grøntsagsbouillon
- Imens hakkes løg og hvidløg fint og kommes i en stor skål. Hak også persillen groft og tilsæt den skålen. Hæld nu også alle de øvrige ingredienser i.1 lille løg,4 fed hvidløg,10 g persille,2 tsk løgpulver,2 tsk røget paprika,1 tsk spidskommen ,0,5 tsk havsalt,1 tsk kværnet peber,35 g finvalsede havregryn,55 g hvedemel,2 æg,2 tsk soya,1 spsk tomatpure,2 tsk dijonsennep
- Si vandet fra linserne og kom dem i skålen. Rør det hele godt rundt og blend derefter kort med en stavblender, så farsen holder lidt struktur men stadig hænger sammen. Lad farsen trække i minimum 20 minutter. Det gør den lettere at forme.
- Form farsen til frikadeller på størrelse med en golfbold. Den er en smule porøs at arbejde med, men det hjælper at fugte hænderne lidt. Steg dem på en stor pande med lidt olie ved middel varme i ca. 5 minutter på hver side. De er færdige, når de har en gylden og fast skorpe.smagsneutral olie
Noter
- Holdbarhed: Frikadellerne holder sig i køleskab i en lufttæt beholder i op til 3-4 dage.
- Forberedelse: Farsen kan sagtens laves dagen i forvejen og stå i køleskabet natten over. Det gør den faktisk endnu nemmere at forme.
- Frysning: Frikadellerne kan fryses efter stegning. Optø dem i køleskabet natten over og varm dem på en pande eller i ovnen ved 180°C i ca. 10 minutter.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på vegetariske linsefrikadeller.

Derfor er vegetariske frikadeller med belugalinser så gode
Der er noget helt særligt over vegetariske frikadeller med belugalinser. De har mere bid end mange andre linsefrikadeller, og det synes jeg virkelig gør en forskel. Belugalinser holder formen flot, men kan samtidig blendes nok til, at farsen hænger sammen. Det giver en frikadelle, som både er saftig indeni og fast udenpå.
Jeg elsker også, at smagen er så nem at bygge op omkring. Her er det især løg, hvidløg, krydderier, sennep og lidt tomatpuré, der giver masser af dybde.
De fungerer godt til både aftensmad, i madpakken og som en del af et lille frokostbord. Det er sådan en opskrift, jeg synes er rar at have i baghånden.

Variationer du nemt kan lave
Noget af det hyggelige ved den her type opskrift er, at den er nem at justere lidt efter smag og hvad man har i skuffen.
Her er nogle idéer, jeg selv ville vælge imellem:
- Tilsæt lidt finthakket chili, hvis du vil have mere varme
- Skift persille ud med koriander eller en blanding af urter
- Giv farsen lidt ekstra røget paprika, hvis du elsker den dybe smag
- Lav dem en smule større og brug dem som bøffer i burgerboller
Det er virkelig sådan en ret, hvor man hurtigt finder sin egen favoritversion.

Belugalinser: Små, mørke og fulde af god struktur
Jeg ville nemlig rigtig gerne lige slå et slag for belugalinser, for de er en af de bælgfrugter, jeg oftest vender tilbage til i mit køkken. Måske du allerede har prøvet at lave belugabolo? Det er i hvert fald en meget kendt vegetarisk ret, men de kan også bruges til mange andre lækre retter.
Belugalinser er små, sorte linser, som næsten ligner caviar, og det er også derfor, de har fået deres navn. De har en mild, let nøddeagtig smag og en fast konsistens.




Serveringsforslag til belugafrikadeller
Belugafrikadeller er heldigvis sådan nogle, der kan bruges til lidt af det hele. Jeg elsker opskrifter, der ikke låser sig fast til én bestemt servering, og det gør denne her virkelig ikke. Her har jeg serveret med min nemme spidskålssalat med æble, du kan for eksempel servere dem med:
Og meget meget andet. Du kan eksempelvis gå på opdagelse i alle mine salater her.
Belugafrikadeller
Gode råd til opbevaring
Jeg plejer ofte at lave en portion, så der også er til dagen efter. De holder sig rigtig fint og er nemme at tage frem, når frokosten skal være lidt mere spændende.
Opbevar dem på køl i en tætsluttende beholder. De kan enten spises kolde eller lunes igen på panden eller i ovn. Jeg synes faktisk næsten, de bliver endnu bedre dagen efter, når smagen lige har sat sig.
Oftest stillede spørgsmål til belugafrikadeller
Kan belugafrikadeller laves i forvejen?
Ja, du kan sagtens lave farsen i forvejen og lade den stå på køl, til du er klar til at stege. Du kan også stege dem helt færdige og opbevare dem til senere.
Hvor længe holder belugafrikadeller?
Den kan holde sig i flere dage i køleskabet i en tætsluttende beholder. Det gør dem rigtig gode til meal prep og madpakker.
Kan jeg bruge andre grøntsager?
Ja, det kan du godt. Du kan for eksempel tilsætte lidt fintrevet gulerod eller squash, men vær opmærksom på, at grøntsager med meget væde kan gøre farsen blødere.
Kan opskriften fryses?
Ja, de kan fryses. Jeg synes, det fungerer bedst at fryse dem efter stegning og så lune dem igen, når de skal bruges.













