Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!
Bløde, cremede og fulde af god smag. De her flødekartofler med mornaysauce og porrer er perfekte som tilbehør til diverse retter. Spis dem eksempelvis til nogle lækre linsedeller en en god plantebøf.
Nemme flødekartofler med mornaysauce og porrer
De fleste af os kender vidst flødekartofler, men har du nogensinde prøvet flødekartofler med mornaysauce? Det løfter retten til et nyt niveau og gør dem endnu mere cremede og lækre.
Du kan godt vælge at lave mornaysaucen selv, men jeg har brugt en færdiglavet sauce, som jeg har købt i supermarkedet. Det gør hele retten nemmere og smager ganske fint.
Server eksempelvis flødekartoflerne med vegetariske spidskålsfrikadeller, som jeg har gjort på billederne her. Du finder flere serveringsforslag længere nede i indlægget.
Find opskriften på flødekartofler med mornaysauce her:
Reklamelinks er markeret med*
5 fra 3 stemmer
Flødekartofler med mornaysauce
Lækre cremede flødekartofler med mornaysauce og porrer. Et 80'er hit, som man bare aldrig bliver træt af. Spis dem som tilbehør til eksempelvis linsedeller eller en god plantebøf.
Bag dem i ca. 1 time eller til de er gyldne på toppen og du let kan stikke en gaffel gennem kartoflerne. Lad dem sætte sig lidt før servering.
Noter
*Du kan sagtens lave din egen mornaysauce, men jeg bruger en købeversion her. Det er så dejligt nemt.* Du kan også bruge madlavningsfløde, men fløde er nu bedst efter min mening* Kan undlades* Eller en anden revet ost. Mozzarella eksempelvis
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
Video: Sådan laver du flødekartofler med mornaysauce:
Oftest stillede spørgsmål til flødekartofler med mornaysauce:
Hvilke kartofler er bedst at bruge?
Når man laver flødekartofler foretrækker mange at bruge faste kartofler med en god struktur, der ikke smuldrer under tilberedningen. Så det er de stivelsesindholdige vinter og efterårskartofler der oftest er bedst. Små, nye kartofler er ikke så egnede til retten. De kan noget helt andet.
Hvilken mornaysauce skal der i?
Det bestemmer du helt selv. Her har jeg brugt en købeversion og så har jeg tilsat ekstra muskat for mere smag. Mener den var fra Karolines Køkken. Du kan også sagtens lave din egen mornaysauce og bruge den.
Mornaysauce er en klassisk fransk sauce baseret på bechamelsauce (hvid sauce) tilsat revet ost. Det er en grundlæggende hvid sauce lavet af smør, mel og mælk.
Kan man bruge skiveskårne kartofler fra frost?
Ja, det kan man sagtens. De er allerede er skrællede, skåret og forberedt til madlavning, så det gør retten endnu nemmere at lave. Dog vil jeg sige, at jeg foretrækker at lave flødekartofler med friske kartofler, men nogen gange, så skal det bare være nemt!
Det fungerer bedst, hvis de er optøede først. Hold også øje med ovnen, da de slet ikke skal have så lang tid, som rå kartofler skal.
Kan man fryse flødekartofler med mornaysauce?
Ja, du kan godt fryse flødekartofler, men du skal være opmærksom på, at det kan kan ændre lidt på saucekonsistensen og kartoflerne måske vil blive mere bløde i det.
For at opnå det bedste resultat, når du optøer dem, kan du i stedet lave dem ‘delvist’ før du fryser dem. Så du har blandet det hele sammen, men du fryser dem, før de kommer i ovnen.
Tilbehør til flødekartofler med mornaysovs
Det er oplagt at servere disse ovnbagte mornaykartofler med en vegetarisk delle af en art. Her har du nogle forskellige bud på dunser:
De lækreste og sprøde vegetariske frikadeller med spidskål. Spidskål har muligvis aldrig smagt bedre! Spis dem til en pastasalat, i en sandwich eller som tilbehør til diverse retter.
Disse blomkålnuggets er lavet med blendet blomkål, som er blevet paneret og stegt på panden. De smager fantastisk både varme og kolde og kan bruges som tilbehør til alverdens retter.
Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!
Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.
Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.
Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.
Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.