Porretærte

Den lækreste porretærte med citron, timian og ost. Det er en vegetarisk porretærte, der fungerer lige godt til aftensmad, frokost og som en, man kan tage frem fra køleskabet dagen efter.

Tærtebunden er super dem at lave og smager himmelsk. Den er blandt andet lavet med fuldkornshvedemel og så har den sesam i, som et lille twist, der giver bid og en let nøddeagtig smag.

vegetarisk porretærte

Reklamelinks er markeret med*

vegetarisk porretærte
Ingen bedømmelser endnu

Lækker porretærte med fyldig smag og sprød bund. Det er en nem ret, der fungerer både til hverdag og gæster.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter

Ingredienser 

Tærtedejen

  • 100 g koldt smør
  • 120 g hvedemel Reklame for med24.dk (ca. 2 dl)
  • 60 g fuldkornshvedemel Reklame for med24.dk (1 dl )
  • 1 tsk groft salt
  • 35 g sesam Reklame for med24.dk
  • 3 spsk vand

Fyldet

  • 2 spsk olivenolie Reklame for med24.dk
  • 3 porrer
  • 1 citron
  • 1 tsk tørret timian Reklame for med24.dk
  • ½ tsk muskatnød
  • ½ tsk flagesalt
  • ½ tsk kværnet peber Reklame for med24.dk
  • 1 dl mælk
  • 4-5 æg
  • 75 g revet emmentaler (eller mozzarella )

Tilberedelse 

Tærtedejen

  • Skær smørret i mindre tern og kom det i en skål med hvedemel, fuldkornshvedemel og salt. Smuldr smørret ind i melet med fingerspidserne, til blandingen ligner grove, fugtige krummer. Kom så sesam i til sidst.
    120 g hvedemel,60 g fuldkornshvedemel,1 tsk groft salt,35 g sesam,100 g koldt smør
  • Saml dejen med vandet, til du kan forme en fast kugle. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i minimum 20 minutter. Den må gerne ligge længere og også gerne natten over.
    3 spsk vand
  • Smør et tærtefad på ca. 26 cm i diameter med lidt smør. Rul dejen ud på et meldrysset bord og tryk den ned i fadet, så den dækker bund og sider. Trim kanten hvis nødvendigt. Prik bunden flere steder med en gaffel, så den ikke hæver under bagning.
  • Læg et stykke bagepapir over dejen og fyld den med tørre bønner eller ris, så siderne holdes oppe. Bag den i 15 minutter ved 200 grader (alm. ovn). Tag bønner og papir af og lad bunden køle lidt af.

Fyldet

  • Skær porrerne i ringe og skyl dem godt i koldt vand. Varm olivenolien op i en stor pande ved middelvarme og steg porreringene, til de er bløde og næsten gennemsigtige. Det tager ca. 10 min..
    2 spsk olivenolie,3 porrer
  • Riv skallen af citronen og pres saften af den halve. Tilsæt citronskal, citronsaft, salt, peber, timian og muskatnød og steg i ca. 1 min., til det dufter dejligt. Tag panden af blusset.
    1 citron,1 tsk tørret timian,1/2 tsk flagesalt,½ tsk kværnet peber,1/2 tsk muskatnød
  • Pisk mælk og æg sammen i en skål. Rør osten i og bland det godt.
    1 dl mælk,4-5 æg,75 g revet emmentaler
  • Kom porrene i den forbagte bund og fordel dem jævnt. Hæld æggemassen over og stik evt. let i fyldet med en gaffel, så massen siver ned imellem porrerne.
  • Bag tærten 25 min. midt i ovnen ved 200 grader (alm. ovn), til æggemassen er fast og toppen er let gylden.

Noter

  • Holdbarhed: Tærten holder sig fint i køleskabet i 3 dage. Dæk den til eller opbevar i en lufttæt beholder.
  • Forberedelse: Tærtedejen kan sagtens laves dagen før og ligge på køl natten over. Du kan også forbage bunden i forvejen.
  • Frysning: Tærten kan fryses i skiver. Optø i køleskabet natten over og varm den ved 160 grader (alm. ovn) i ca. 10 min..
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery
vegetarisk porretærte

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på tærte med broccoli og hyggeost.

Grovtærte med broccoli og hytteost
Grovtærte med broccoli og hytteost er en nem vegetarisk tærte, som smager godt både kold og varm.
Gå til opskrift
Porretærte 1

Det gør ingredienserne for denne porretærte ekstra gode

Der er flere små detaljer i opskriften, som jeg synes gør en stor forskel.

  • Porrer: De er selvfølgelig stjernen her. Når de steges langsomt, bliver de dejligt bløde og milde i smagen. Jeg plejer altid at bruge god tid på at skylle dem grundigt, for der kan gemme sig overraskende meget jord mellem lagene.
  • Emmentaler: Emmentaler giver en skøn, let nøddeagtig smag og smelter virkelig fint i tærten. Hvis du spørger mig, er det netop den ost, der gør denne vegetarisk porretærte med emmentaler lidt ekstra hyggelig. Men revet mozzarella fungerer også fint i denne tærte.
  • Citron: Både saft og skal giver friskhed.
  • Timian og muskat: To klassikere, som passer fantastisk til porrer. Muskat kan hurtigt tage over, så her er det bare med til at understrege den varme, runde smag.
  • Sesam i bunden: Det er sådan en lille detalje, jeg virkelig godt kan lide. Det giver både bid og en let nøddeagtig smag til tærtedejen.
vegetarisk porretærte

Serveringsforslag til vegetarisk porretærte

Det skønne ved en vegetarisk porretærte er, at den kan serveres på mange måder. Jeg laver den både som hovedret og som en del af en større frokost.

Her er nogle af de ting, jeg synes passer rigtig godt til:

Hvis jeg serverer tærten om aftenen, plejer jeg at sætte en stor salat ved siden af. Til frokost er den også helt perfekt bare som den er, eventuelt med lidt knasende grønt til.

Nem spidskålssalat med æble
En super nem spidskålssalat med æble og sesam. Salaten er enkel, men har masser af smag og anvendelsesmuligheder. Spis den eksempelvis til fisk eller kylling.
Gå til opskrift
Porretærte 2
Bønnesalat
En nem og lækker bønnesalat med sprøde bønner, frisk citronskal og knasende mandler. Perfekt som tilbehør og let frokostsalat.
Gå til opskrift
Bønnesalat
Nem græsk salat med feta
Det her er en af mine yndlingsalater. Nem græsk salat med oliven, feta og friske grønsager. Spis den som tilbehør til en god bøf eller hvad du nu har lyst til.
Gå til opskrift
nem græsk salat
vegetarisk porretærte

Variationer du også kan lave

Selvom jeg virkelig godt kan lide denne version, er det også en ret, der er nem at tilpasse efter smag og køleskab.

Du kan for eksempel:

  • bruge mozzarella i stedet for emmentaler, hvis du ønsker en mildere ostesmag
  • tilsætte lidt spinat sammen med porrerne
  • komme lidt feta i for en mere salt og cremet version
  • toppe med friske krydderurter efter bagning
  • lave den som små portions-tærter, hvis du vil servere den for gæster
vegetarisk porretærte

Måske er disse vegetariske tærter også noget for dig?

Løgtærte med squash og grov bund
Ikke nok med tærten her er smuk, så smager den også virkelig godt. Bunden er grov og med hvedemel og grahamsmel. Fyldet båstår af løg, timian og squash.
Gå til opskrift
Løgtærte med grov bund
Tomattærte med butterdej
Denne tomattærte med butterdej er ekstremt nem at lave og smager fantastisk. Her har jeg serveret den med bagte søde kartofler. En grøn salat til vil også være lækkert.
Gå til opskrift
Tomattærte med butterdej
Grovtærte med broccoli og hytteost
Grovtærte med broccoli og hytteost er en nem vegetarisk tærte, som smager godt både kold og varm.
Gå til opskrift
Porretærte 1

Oftest stillede spørgsmål til porretærte

Kan man lave porretærte i forvejen?

Ja, det kan man sagtens. Bag den helt færdig, lad den køle af og opbevar den i køleskabet, så er den nem at varme op eller servere kold næste dag.

Kan man fryse vegetarisk porretærte?

Ja, den kan fryses i op til 2-3 måneder. Lad den køle helt af først, og frys den gerne i stykker, så den er nemmere at tage op efter behov.

Hvilken ost er bedst i porretærte med ost?

Emmentaler er et godt valg, hvis du vil have mere smag. Mozzarella fungerer også, hvis du foretrækker en mildere tærte med en blødere konsistens.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering