Annonce

Vegetariske blomkålsfrikadeller

Blomkålsfrikadeller er nemme at lave, og de får den lækreste bløde midte og sprøde stegeskorper. Spis dem til en vegetarisk middag eller brug dem i en sandwich eller i pita eksempelvis.

Vegetariske blomkålsfrikadeller med ost og persille

Opskriften giver til ca. 18 stk, men du kan lige så godt lave en dobbeltportion, for de ryger hurtigt 😉 Brug dem til aftensmaden eller til madpakken. De er et godt alternativ til ‘almindelige’ frikadeller og så er de også en del billigere at lave.

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg vil tro, at man også sagtens kan bruge sådan noget færdigrevet blomkål, hvis det skal være ekstra nemt.

Vegetariske blomkålsfrikadeller i fad

De bedste blomkålsfrikadeller

‘Laver du fiskefrikadeller?’, Sådan spurgte min mand, da jeg stod og stegte de her vegetariske blomkålsfrikadeller. Med deres lyse farve og frikadelleform, ligner de nemlig til forveksling fiskefrikadeller. Da jeg svarede ham, at det var blomkålsdeller, så må jeg indrømme, at han så lidt skuffet ud.

MEN da så han smagte dem, så var han helt blown away over, hvor godt sådan nogle blomkålsfrikadeller kan smage. Jeg har siden serveret dem flere gange og hver gang får de ros 🙂

Glutenfri og vegetariske blomkålsfrikadeller

Tilbehør til blomskålsfrikadeller

Du kan servere alt muligt til dine blomkålsfrikadeller, men her kommer lidt inspiration. De kunne eksempelvis være lækre at servere til en nem kikærtesalat med agurk og tomater, en rødbedesalat med feta og sesam eller en pastasalat med karrydressing.

Jeg laver dem ofte med en salat af alt godt fra køleskabet og nogle fritter eller ovnbagte søde kartofler.

Har du noget blomkål til overs, så kan du finde masser af lækre møder med blomkål her på siden. Prøv eksempelvis linser i karry med blomkål, pasta i blomkålssovs eller blomkålstabouleh.

Nemme vegetariske blomkålsfrikadeller
Vegetariske blomkålsfrikadeller

Blomkålsfrikadeller

Frikadeller lavet på blomkål er overraskende lækre og en god måde at få ekstra grønt. Spis dem til en vegetarisk middag eller til frokost.
4,91 fra 10 stemmer
Antal: 18 stk
Forberedelse5 min
Tilberedelse20 min
I alt25 min

Ingredienser

  • ½ blomkål
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld revet ost
  • 2 æg
  • ½ dl mælk
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk loppefrøskaller (hvis du ikke har noget, så kan du sagtens bare putte lidt ekstra finvalset havregryn i)
  • Salt & peber
  • Olivenolie til at stege i

Tilberedelse

  • Riv blomkålet på den grove side af rivejernet.
    1/2 blomkål
  • Hak hvidløg og persille og bland alle ingredienser i en skål.
    2 fed hvidløg, 1 håndfuld frisk persille, 1 håndfuld revet ost, 2 æg, 1/2 dl mælk, 1 dl havregryn, 1 spsk loppefrøskaller, Salt & peber
  • Lad 'farsen' stå og trække i ca. 15 min, så loppefrøskallerne kan få lov at arbejde. Farsen ender med en konsistens, der er lidt mere flydende end frikadellefars af kød.
  • Steg dellerne i olivenolie. Først ved høj varme, så de bliver sprøde og derefter ved lav varme.
    Olivenolie til at stege i
  • Et godt tip er at gøre dine hænder let fugtige, når du former dem.

Del med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments