Annonce

Rødbedesalat med feta og sesam

Her får I opskriften på den lækreste rødbedesalat med feta og sesam. En rødbede opskrift på Rødbede Bageriet. Ja, du ser rigtigt! Dem er der skuffende få af 😉 Eller der er jo selvfølgelig mine opskrift på pasta i rødbedesovs, rødbedebøffer, rødbedehummus og svampet og sund rødbedekage (lad dig ikke snyde af det gamle og grimme billede. Denne her kage smager virkelig godt!).

Nem rødbedesalat med feta

På mit gamle arbejde fik vi rigtig ofte rødbedesalat ala denne her. En stor skål rødbede med ristede sesam, feta og en masse frisk persille. Jeg lover, det er en lækker salat. Hvis du er lidt rødbedeskeptisk (det er der mange der er!), så er denne her salat et must try. Der sker noget, når rødbeden bliver blandet med den salte feta, friske persille og runde sesamsmag. Mums mums.

rødbedesalat med feta og sesam

Mangler du inspiration til salater?

Så har jeg her samlet links til tre salater, som vi ofte spiser herhjemme.

Kartoffelsalat med sesam og grønne bønner 

Broccolisalat med bacon og granatæble 

Nem græsk salat med feta, citronsaft og persille

rødbedesalat med feta og sesam
rødbedesalat med feta

Rødbedesalat med feta og sesam

Hvis du er lidt rødbedeskeptisk (det er der mange der er!), så er denne her salat et must try. Der sker noget, når rødbeden bliver blandet med den salte feta, friske persille og runde sesamsmag.
5 fra 2 stemmer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 500 g rødbede
  • ½ dl sesam
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 tsk havsalt
  • 200 g feta
  • 1 håndfuld frisk persille

Tilberedelse

  • Skræl og riv al rødbede på den grove side af rivejernet. Pres derefter væsken ud mellem hænderne. Det grisser så pas på tøjet!
  • Imens ristes sesam på en tør pande til de begynder at blive gyldne.
  • Hak feta og persille.
  • Bland alle ingredienser i skål og så er salaten klar.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments