29. august 2018

Stop madspild salat med Marialottes

Stop madspildssalat

Har du ofte følelsen af, at du ikke har noget mad, når du åbner køleskabet?

Så kig lige efter en ekstra gang 🙂

Man kan nemlig få de lækreste retter ud af relativt få ingredienser og på den måde både spare penge og undgå madspild.

Og det var netop dét, der var udgangspunket, da jeg mødtes med søde Maria fra Marialottes.dk for et par uger siden.

Stop madspildssalat

Normalt når jeg udvikler opskrifter, alene og med andre, så er det ofte noget med, at vi først brainstormer ideer og bagefter handler vi ind.

Maria og jeg besluttede os for at gøre det lige omvendt. Vi mødtes i mit køkken med hver vores pose rester og så tog vi udgangspunkt i det.

Stop madspildssalat

Hun kom blandt andet med en klump feta, et enkelt pitabrød og en citron, og jeg havde blandt andet nogle ensomme gulerødder, en peberfrugt og en dåse kikærter. Vi lagde det hele frem på bordet og studerede det.

Hmmm måske man kunne lave noget med… Eller man kunne også riste… Nej, vi bager det i ovnen og….

Sådan stod vi nogle minutter og kastede bolden frem og tilbage, indtil vi i fællesskab kom frem til den lækreste salat med bagte gulerødder, peberfrugt og kidneybeans med feta og nigellafrø.

Den smagte simpelthen så godt! Vi spiste salaten sammen med nogle ovnristede naan brød, som vi havde lavet ud af pitabrødet, men den opskrift får du en anden dag 🙂

Stop madspildssalat
Stop madspildssalat
Stop madspildssalat

Jeg har delt en ’cirka’ opskrift nederst, men det handler egentligt ikke så meget om, hvorvidt du putter tre eller fire gulerødder i, eller om du bruger det samme krydderi.

Det vi håber på er, at vi kan inspirere til at man får brugt de råvarer man har. Selvom køleskabet måske ser tomt ud, så er det faktisk vildt, hvad man kan få ud af forholdsvis få ingredienser.

Stop madspildssalat

Jeg er selv en af dem, der lynhurtigt får ideer, når jeg åbner et køleskab (ellers er det sgu lidt op af bakke at være madblogger!), men hvis man synes det er svært, så kan jeg anbefale at slå sig sammen med en veninde og holde ’restefest’, ligesom Maria og jeg 🙂 Det er super hyggeligt at være kreativ og finde på ideer sammen!  

Stop madspildssalat
Stop madspildssalat

Stop madspildssalat

Print Recipe
Serves: Ca 2-3 portioner

Ingredients

  • Alle ingredienserne er ca.
  • 3 gulerødder
  • 1 peberfrugt
  • 1/4 blok fetaost
  • 2 spsk nigellafrø
  • 1 dåse kidneybeans
  • 2 tsk spidskommen
  • Lidt frisk persille
  • Olivenolie
  • Flagesalt

Instructions

1

Skær gulerødder og peberfrugt i tynde strimler og fordel dem på en bageplade. Vend dem i olie og drys lidt salt over. Bag dem i ca. 15 min ved 200 grader eller til de bliver let gyldne.

2

Si vandet fra kidneybønnerne og dup dem tørre. Fordel dem på en bageplade og vend dem med lidt olivenolie og drys med ca 2 tsk. spidskommen. Bag dem i ca 10 min eller til de er blevet sprøde.

3

Bland det hele sammen på en stor tallerken eller i en skål og drys med feta, nigellafrø og lidt frisk persille.

Stop madspild salat med Marialottes 9
Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments