Holdbarhed: Frikadellerne holder sig i køleskab i en lufttæt beholder i op til 3-4 dage.
Forberedelse: Farsen kan sagtens laves dagen i forvejen og stå i køleskabet natten over. Det gør den faktisk endnu nemmere at forme.
Frysning: Frikadellerne kan fryses efter stegning. Optø dem i køleskabet natten over og varm dem på en pande eller i ovnen ved 180°C i ca. 10 minutter.
Tilberedning
Sæt linserne til at koge efter anvisningen på pakken – typisk ca. 20 minutter. Kom en terning grøntsagsbouillon i kogevandet.
165 g ukogte belugalinser, 1 terning grøntsagsbouillon
Imens hakkes løg og hvidløg fint og kommes i en stor skål. Hak også persillen groft og tilsæt den skålen. Hæld nu også alle de øvrige ingredienser i.
Si vandet fra linserne og kom dem i skålen. Rør det hele godt rundt og blend derefter kort med en stavblender, så farsen holder lidt struktur men stadig hænger sammen. Lad farsen trække i minimum 20 minutter. Det gør den lettere at forme.
Form farsen til frikadeller på størrelse med en golfbold. Den er en smule porøs at arbejde med, men det hjælper at fugte hænderne lidt. Steg dem på en stor pande med lidt olie ved middel varme i ca. 5 minutter på hver side. De er færdige, når de har en gylden og fast skorpe.