Annonce

Pastasalat med karrydressing og bacon

** Du kan få leveret ingredienserne fra denne opskrift, direkte til din hoveddør **

Her er en rigtig klassiker, som jeg aldrig bliver træt af. Noget så firser som kold pastasalat med ærter, majs og bacon vendt i en cremet karrydressing. Man kan bruge den som tilbehør til eksempelvis fisk, frikadeller eller grillpølser. Eller bare spise den i alt sin enkelthed og evt tilsætte noget stegt kylling for mere protein. Det smager også rigtig godt!

Man kan måske ikke se det på billederne, men jeg har brugt fuldkornspasta for en lidt sundere version. Det kan anbefales. For en vegetarisk version kan du bare undlade bacon.

Er du vild med pasta? Så tjek også alle mine andre opskrifter på lækre pastaretter og pastasalater.

Pastasalat med karrydressing og bacon
Pastasalat med karrydressing og bacon
Pastasalat med karrydressing og bacon

Reklamelinks er markeret med*

Pastasalat med karrydressing
5 fra 1 stemme

Pastasalat med karrydressing og bacon

Den lækreste kolde pastasalat med ærter, majs og bacon vendt i en cremet karrydressing. Man kan bruge den som tilbehør til eksempelvis fisk, frikadeller eller grillpølser. Eller bare spise den i alt sin enkelthed og evt tilsætte noget stegt kylling for mere protein. Det smager også rigtig godt!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 250 g pastaskruer (evt fuldkorn)
  • 200 g bacontern
  • 3 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonaise
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 ½ tsk sukker
  • 2-3 tsk karry
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 3 dl optøede ærter
  • 100 g majs fra dåse
  • Salt & peber

KØB PÅ NEMLIG

    Tilberedelse

    • Kog pastaen efter anvisninger på pakken og overhæld den derefter med kold vand.
    • Steg bacon på en pande og hæld det derefter over på en tallerken med køkkenrulle, så det kan suge noget af fedtet.
    • Imens kan du lave dressingen. Bland creme fraiche, mayo, citronsaft, sukker, karry, hakket persille og finthakket rødløg. Rør rundt og smag til med salt og peber. Bland dressing og pasta og tilsæt majs, ærter og bacon.
    Kunne du lide opskriften?

    (Klik på stjernerne for at bedømme)

    5 fra 1 stemme
    Pin Del Print
    Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

    🍲🍽️

    Sammensæt din egen vegetariske madplan

    Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

    Del med nogen du holder af
    Katharina Kjeldgaard
    Katharina Kjeldgaard

    Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

    Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

    Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

    Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments