Tomatsuppe med røde linser

En nem tomatsuppe med røde linser, der har en blød konsistens og mætter godt godt på grund af de røde linser. Jeg har brugt dåsetomater for at gøre den ekstra nem og egnet til at lave på en hverdag, men der er stadig kræset om smagen.

Tomatsuppe med røde linser

Tomatsuppe med røde linser

Reklamelinks er markeret med*

Tomatsuppe med røde linser
Ingen bedømmelser endnu

Tomatsuppe med røde linser

Varm, cremet og mættende tomatsuppe med røde linser. En nem hverdagsret, der luner på kolde dage.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

Toppings

  • 300 g suppehorn (svarer til 75 g pr. person)
  • creme fraiche

Tilberedelse 

  • Varm olien op i en stor gryde ved mellemhøj varme. Hak løg og hvidløg, og kom det i gryden. Suppen skal blendes, så det behøver ikke være finthakket. Krydr med salt og peber, og steg i ca. 2 min., til løgene er bløde og blanke.
    3 spsk olivenolie,3 fed hvidløg,1 løg
  • Tilsæt hakkede tomater, bouillonterningen, vand, tørret timian, sukker og balsamico.
    3 dåser hakkede tomater,1 terning grønsagsbouillon,7 dl vand,2 tsk tørret timian,1 tsk sukker,1 spsk balsamico,½ citron
  • Skyl linserne, tilsæt dem til gryden, og bring suppen i kog ved høj varme. 
    180 g tørrede røde linser
  • Rør i suppen flere gange undervejs, så linserne ikke sætter sig fast i bunden.
  • Lad suppen simre ved lav varme i ca. 25 min., til linserne er helt møre. Blend suppen med en stavblender, eller lad den køle lidt af, før du blender den i en almindelig blender.
  • Bring en gryde letsaltet vand i kog til suppehornene.
  • Tilsæt madlavningsfløden, når suppen er blendet. Pres saften af citronen i suppen, og smag til med salt og peber. Kog suppehornene efter anvisningen på pakken, hvis du vil servere dem til suppen.
    250 ml madlavningsfløde
  • Server evt. med kogte suppehorn, creme fraiche og det, du ellers godt kan lide på eller til en tomatsuppe.
    300 g suppehorn

Noter

Holdbarhed:
Tomatsuppen kan opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet i 2-3 dage. Varm den forsigtigt op under omrøring.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på linsesuppe med kokosmælk og spinat.

Linsesuppe med kokosmælk og spinat
Nem vegansk linsesuppe med hakkede tomater, kokosmælk, røde linser og spinat. Den er nem at lave og mætter godt.
Gå til opskrift
vegansk linsesuppe
røde linser i en skål

Tip til tomatsuppe med røde linser

Røde linser suger en del smag, så det er først efter blending, du rigtigt kan vurdere, om din tomatsuppe mangler salt, peber eller lidt ekstra syre. Hvis suppen smager for tungt, hjælper et lille pres citron mere, end man lige tror. Det løfter tomaterne og gør fløden mindre dominerende.

Timian fungerer godt her, fordi den giver dybde uden at overdøve. Sukkeret har også en klar funktion og skal ikke springes over, for det runder de hakkede tomater af.

Tomatsuppe med røde linser

Hvad passer til tomatsuppe

Tomatsuppe fungerer fint alene, men den bliver mere mættende med lidt ekstra toppings. Suppehorn er en favorit hjemme hos os, fordi de gør retten mere børnevenlig og giver lidt bid. Det er også altid lækkert med noget brød til. Eksempelvis disse pandebrød:

Tofu fladbrød
Hjemmebagte tofu fladbrød, der er bløde, luftige og proteinrige. De er nemme at lave og passer godt til både frokost og aftensmad.
Gå til opskrift
tofu fladbrød
Pandebrød med kartofler
De bedste pandebrød med kartofler, som er nemme at lave og kan bruges til at dyppe i diverse retter. De er uden gær og kræver ingen hævetid.
Gå til opskrift
pandebrød med kartofler
Tomatsuppe med røde linser

Måske vil du også kunne lide disse suppeopskrifter

Kartoffelsuppe med porrer samt ristede kikærter og rugbrødscroutoner
Cremet kartoffelsuppe med porrer og knasende toppings. En helt klassisk kartoffelsuppe, som man kan varme sig på i de kølige måneder. Nem og budgetvenlig.
Gå til opskrift
kartoffelsuppe med porrer
Linsesuppe med kokosmælk og spinat
Nem vegansk linsesuppe med hakkede tomater, kokosmælk, røde linser og spinat. Den er nem at lave og mætter godt.
Gå til opskrift
vegansk linsesuppe
Nem tomatsuppe med mascarpone
En nem og virkelig lækker og cremet tomatsuppe. Server den med dine favorit toppings.
Gå til opskrift
Nem tomatsuppe med mascarpone

Opbevaring og rester

Tomatsuppe med røde linser egner sig virkelig godt til rester, fordi smagen samler sig, når den får lov at stå. Dagen efter er den ofte endnu mere afrundet, men den kan også blive lidt tykkere, fordi linserne fortsætter med at suge væde.

Når du varmer den op igen, er det derfor en god idé at spæde med en smule vand eller fløde, så konsistensen bliver som før. Varm den langsomt op under omrøring, så den ikke sætter sig i bunden.

Oftest stillede spørgsmål til tomatsuppe med røde linser

Kan man lave tomatsuppe med røde linser i forvejen?

Ja, det kan du sagtens. Den holder sig godt på køl i et par dage, og smagen bliver ofte bedre, når den får lov at trække. Kom ekstra væske i, når du varmer den op.

Hvorfor skal tomatsuppe blendes?

Det skal den ikke nødvendigvis, men det giver en mere klassisk tomatsuppe, hvis du blender dem.

Kan man fryse tomatsuppe?

Ja, det kan man. Lad den køle helt af først, og frys den i portioner, så den er nem at tage op til en hurtig aftensmad.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering