Marry me linser er en cremet, krydret linsegryde med soltørrede tomater, cherrytomater, kokosmælk og basilikum, inspireret af den virale ret marry me chicken. Det er en ret, der er overraskende nem at lave og som kun bliver bedre dagen efter. Spis den med tilbehør til eller som den er.

Opskrift på marry me linser
Reklamelinks er markeret med*

Marry me Linser
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie (eller anden olie til at stege i)
- 250 g cherry tomater
- 140 g tomatpuré
- 100 g soltørrede tomater (uden olien)
- 2 tsk oregano
- 2 tsk tørret timian
- ½ tsk chiliflager
- 6 dl vand
- 1 dåse kokosmælk
- 300 g røde linser
- 1 terning grøntsagsboullion
- 1 spsk soya
- 2 spsk cintronsaft
- 15 g frisk basilikum
Tilbehør
- 400 g pasta
Tilberedelse
- Hak løg og hvidløg fint. Varm olien i en stor gryde ved middel varme. Steg i ca. 3 minutter. Løgene skal blive bløde, men ikke brune.1 løg,4 fed hvidløg,2 spsk olivenolie
- Halver cherry tomaterne og tilsæt dem. Steg 5 minutter. Find de næste ingredienser klar, mens tomaterne steger.250 g cherry tomater
- Hak de stoltørrede tomater og tilsæt dem sammen med tomatpuré, oregano, timian og chiliflager. Steg videre i cirka 3 minutter.140 g tomatpuré,100 g soltørrede tomater,2 tsk oregano,2 tsk tørret timian,½ tsk chiliflager
- Tilsæt vand, grøntsagsbouillon, soya, citronsaft og kokosmælk. Vask de røde linser og tilsæt dem. Lad retten simre i 25 minutter og rør godt rundt overvejs, da linserne ellers kan sidde fast på bunden af gryden.6 dl vand,1 dåse kokosmælk,300 g røde linser,1 spsk soya,2 spsk cintronsaft,1 terning grøntsagsboullion
- Obs: Husk at koge pastaen, hvis du serverer pasta til.400 g pasta
- Lad retten stå og simre og trække smag i yderligere 5 minutters tid og tilsæt så hakket basilikum. Smag retten til med salt og peber og evt mere citronsaft.15 g frisk basilikum
- Nyd retten med ristet brød, ris eller pasta.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min populære opskrift på marry me kikærter.



Ingredienser til marry me linser
Det er ikke en lang ingrediensliste, men der er nogle elementer, som virkelig bærer retten. Når jeg laver marry me linser, er det især de her, jeg er opmærksom på.
- Løg og hvidløg giver den første bund af smag. De skal blive bløde og søde, ikke mørke og bitre.
- Cherry tomater bidrager med friskhed og lidt saftighed, som gør tomatbasen mindre tung.
- Tomatpuré skal have lov at stege med, så den bliver dybere og mere afrundet.
- Soltørrede tomater er noget af det vigtigste i hele retten
- Kokosmælk runder det hele af og giver fylde.
- Røde linser gør gryden mættende og cremet på samme tid.
- Citronsaft løfter smagen markant.
Det er også værd at lægge mærke til soyaen. Man smager ikke “soya” som sådan, men den lægger et ekstra lag umami under tomaterne og bouillonen. Det er en lille ting, men i en ret som denne betyder små justeringer meget.

Mine bedste tips og tricks til en god linsegryde
Der er et par ting, jeg selv altid gør, når jeg laver den her ret.
- Jeg steger altid tomatpuréen et par minutter, før væsken kommer i. Hvis den bare røres direkte ud, kan den give en lidt skarp og rå tomatsmag.
- Jeg lader gryden stå de sidste minutter, efter den egentlig er færdig. Røde linser suger stadig væske, og saucen samler sig mere, når den lige får ro.
- Jeg smager altid til med ekstra salt til sidst, selv når der er bouillon og soya i. Linser kan tage overraskende meget smag, og retten må gerne være tydeligt krydret.
- Jeg vender basilikum i helt til sidst, så den stadig dufter friskt og ikke bare bliver mørk og kogt.
Hvis gryden virker lidt løs, så er det sjældent et problem. Ofte skal den bare have et par minutters ekstra hviletid, og så tykner den af sig selv. Det er en af fordelene ved røde linser. De arbejder lidt videre, også når varmen er slukket.

Servering der passer til marry me linser
Spis marry me linser med ris, pasta eller brød til. Her er nogle hjemmelavede madbrød du nemt kan lave, som er geniale til at dyppe i retten.

Måske vil du også kunne lide disse gryderetter
Oftest stillede spørgsmål til marry me linser
Kan man lave marry me linser i forvejen?
Ja, det kan man sagtens. Faktisk har retten godt af at stå lidt, fordi smagene bliver mere samlede med tiden. Vær bare opmærksom på, at linserne suger mere væske under opbevaring, så konsistensen bliver tykkere dagen efter. Derfor kan det være nødvendigt at justere med en smule væske ved genopvarmning.
Hvad passer godt til marry me linser?
Ris, pasta og brød passer alle tre godt.
Opbevaring og holdbarhed
Den her linsegryde bliver faktisk ofte endnu bedre dagen efter, fordi smagene når at sætte sig. I køleskabet holder den sig fint et par dage i en tætsluttende beholder. Når du varmer den op igen, kan det være nødvendigt at røre en lille smule vand i, fordi linserne fortsætter med at suge væske. Varm den roligt op og rør undervejs, så saucen bliver jævn igen. Du kan også sagtens fryse retten.













