Dahl med søde kartofler

Dahl med søde kartofler er en cremet linsegryde med varme krydderier, kokosmælk og bagte tern af sød kartoffel. Det, der løfter den her version, er at kartoflerne bages først, så de holder faconen og giver lidt karamelliseret smag i stedet for at koge ud i gryden.

dahl med søde kartofler

Reklamelinks er markeret med*

dahl med søde kartofler
Ingen bedømmelser endnu

Dahl med søde kartofler

Krydret og cremet dahl med bløde søde kartofler og røde linser. En nem og smagfuld ret, der varmer kroppen og passer til både hverdag og weekend.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser 

  • 500 g søde kartofler
  • 2 spsk olivenolie Reklame for Helsebixen
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk tørret ingefær
  • 1 tsk spidskommen Reklame for Helsebixen
  • 1 tsk gurkemeje Reklame for Helsebixen
  • 3 tsk karry Reklame for Helsebixen
  • 250 g røde linser Reklame for Helsebixen
  • 1 dåse kokosmælk Reklame for Helsebixen
  • 1 dåse hakkede tomater Reklame for Helsebixen
  • 2-4 dl vand
  • 140 g tomatpuré Reklame for Helsebixen
  • 1 terning grøntsagsbouillon Reklame for Helsebixen
  • olie til at stege i
  • salt og peber

Toppings

  • frisk persille eller koriander
  • creme fraiche eller raita

Tilberedelse 

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Vask kartoflerne grundigt og skær dem i tern på ca. 2 cm og vend dem godt med olivenolie og salt.
    500 g søde kartofler,2 spsk olivenolie,1 tsk flagesalt
  • Bred dem ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader varmluft i 20–25 minutter, til de er gyldne i kanten.
  • I mens laver du dahl. Hak løg og hvidløg og steg det i en mellemstor gryde i lidt olivenolie ved middel varme i ca. 5 minutter, til løgene er bløde og let gyldne. Tilsæt tørret ingefær, spidskommen, gurkemeje og karry.
    1 løg,3 fed hvidløg,1 tsk tørret ingefær,1 tsk spidskommen,1 tsk gurkemeje,3 tsk karry
  • Steg det hele i ca. 1 minut, til krydderierne begynder at dufte.
  • Tilsæt de røde linser, 2 dl vand, kokosmælk, hakkede tomater, tomatpuré og grøntsagsbouillon.
    250 g røde linser,1 dåse kokosmælk,1 dåse hakkede tomater,2-4 dl vand,140 g tomatpuré,1 terning grøntsagsbouillon
  • Lad det simre i ca. 20–30 minutter, til linserne er helt bløde og er kogt ud så de ikke længere er runde. Tilsæt evt. mere vand undervejs hvis det begynder at hænge fast i bunden. Smag til med salt og peber.
    salt og peber
  • Vend de bagte søde kartofler forsigtigt i dahlen, så de ikke smuldrer.
  • Server med frisk persille, creme fraiche, hakkede peanuts og brød.

Noter

  • Holdbarhed: Dahlen holder sig fint i køleskabet i 3–4 dage i en tæt beholder. De bagte kartofler kan dog blive lidt bløde.
  • Frysning: Dahlen (uden kartoflerne) kan sagtens fryses. Frys ned i portioner og optø langsomt i køleskabet. Bag friske kartofler når du varmer den op igen. Den kan også sagtens fryses med, men kartoflerne bliver meget bløde.
  • Forberedelse: Selve dahlen kan laves dagen i forvejen. Smagen bliver faktisk endnu bedre. Bag kartoflerne lige inden servering så de holder lidt sprødhed.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på dahl med raita.

Dahl med kokosmælk og raita
Denne opskrift på dahl med kokosmælk er min bedste opskrift på dahl. Den er krydret, cremet og bare lige som jeg synes en god dahl skal være. Server den gerne med raita og naanbrød.
Gå til opskrift
indisk dahl med kokosmælk og raita
dahl med søde kartofler

Derfor fungerer dahl med søde kartofler så godt

Røde linser koger hurtigt ud og gør retten fyldig helt af sig selv. Sammen med kokosmælk får du den bløde, næsten fløjlsagtige konsistens, som man gerne vil have i en god dahl, mens de bagte søde kartofler giver bid og sødme.

Det er også en god måde at balancere krydderierne på. Karry, gurkemeje, spidskommen og ingefær kan hurtigt blive lidt tunge, hvis alt bare simrer sammen fra start, men de bagte kartofler gør retten mere let og afrundet i smagen.

dahl med søde kartofler

Opbevaring og rester af dahl med søde kartofler

Resterne kan sagtens gemmes og varmes op igen. Konsistensen bliver som regel lidt tykkere efter en tur på køl, fordi linserne fortsætter med at suge væske, så regn med at røre en smule vand i ved genopvarmning.

Hvis du ved, at der skal være rester, kan du også holde de bagte kartofler for sig selv og først blande dem sammen ved servering. Det er især smart, hvis du gerne vil undgå, at de bliver for bløde på andendagen.

Tip: Hvis du har rester dagen efter, kan du blende retten og bruge den til suppe eller vende den i pasta, så du får en pastaret med en cremet sovs.

dahl med søde kartofler

Serveringsforslag til dahl med søde kartofler

Dahl med søde kartofler mætter fint i sig selv, men den bliver endnu bedre med noget på toppen, der giver friskhed eller knas. Frisk persille, en skefuld creme fraiche og hakkede peanuts fungerer især godt, fordi retten ellers er meget blød i både smag og konsistens.

Raita med agurk og mynte
Raita er en lækker cremet yoghurt dip med mynte og agurk. Perfekt til krydrede gryderetter. Eksempelvis dahl.
Gå til opskrift
Raita i en skål
Pandebrød med kartofler
De bedste pandebrød med kartofler, som er nemme at lave og kan bruges til at dyppe i diverse retter. De er uden gær og kræver ingen hævetid.
Gå til opskrift
pandebrød med kartofler
Nemme pandebrød med hvidløg, sesam og nigellafrø
De nemmeste pandebrød, som hverken kræver gær, hævetid eller skal æltes. De kan laves på 20 minutter og smager især godt til supper og gryderetter.
Gå til opskrift
Pandebrød med nigallafrø

Måsk er disse andre versioner af dahl også noget for dig

Dahl med kokosmælk og raita
Denne opskrift på dahl med kokosmælk er min bedste opskrift på dahl. Den er krydret, cremet og bare lige som jeg synes en god dahl skal være. Server den gerne med raita og naanbrød.
Gå til opskrift
indisk dahl med kokosmælk og raita
Dahl med grønne linser
Cremet og smagfuld dahl med grønne linser, kokosmælk og spinat. Spis den evt. med noget brød til. Perfekt både til hverdagsmad og gæstemad. Portionen giver til 3-4 portioner. 4 hvis du har noget tilbehør til.
Gå til opskrift
dahl med grønne linser servering
Dahl med belugalinser
Dahl med belugalinser er en cremet gryderet med masser af næring og proteiner. Den er tilmed vegansk og smager helt fantastisk.
Gå til opskrift
sort dahl med belugalinser

Oftest stillede spørgsmål til dahl med søde kartofler

Kan man lave dahl med søde kartofler i forvejen?

Ja, det kan du sagtens. Smagen bliver ofte bedre efter nogle timer eller dagen efter, men du skal typisk spæde med lidt vand ved opvarmning, så den bliver cremet igen. Vent eventuelt med at komme de søde kartofler i.

Kan man fryse dahl med søde kartofler?

Ja, den kan fryses i op til 3 måneder. Konsistensen på den søde kartoffel bliver lidt blødere efter optøning, så hvis du vil bevare mere bid, kan du fryse selve linsegryden og lave kartoflerne friske.

Hvorfor bliver min dahl for tyk?

Det gør den ofte, fordi røde linser suger meget væske undervejs og også efter tilberedning. Tilsæt lidt vand ad gangen, til du rammer en blød og cremet konsistens.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering