Annonce

Stegte padron pebre med flagesalt, citron og honning

Stegte padron er en super nem spansk tapasret, som smager vidunderligt. Spis dem som tilbehør til aftensmaden, til tapas eller bare som snacks. Klar på 15 minutter.

Jeg elsker stegte padron pebre, som jeg smagte for første gang, da jeg var på ferie på Mallorca med nogle veninder. Det er en traditionel spansk tapasret, som man kan sidde og snacke af. Man spiser hele peberen, med kerner og det hele, men dog ikke stilken.

De har en meget mild smag, så de er ikke stærke. Dog er det sjove ved padrons, at man aldrig helt kan være sikker. Du kan godt risikere, at en enkelt en af dem har noget kick. Traditionelt er de krydret med flagesalt, men jeg synes det er prikken over i’et, hvis man også drysser med lidt citronsaft og honning.

padrons tapas

Sådan spiser man stegte padron pebre

Det er meget nemt at lave stegte padron pebere. De skal hverken snittes eller hakkes. Blot vaskes og så en tur på panden, hvor man steger dem i olivenolie. Så begynder de ret hurtigt at blive gyldne og ‘falde lidt sammen’.

Når de er færdige, putter man dem over på et fad eller en stor tallerken og drysser med flagesalt. Så er de sådan set klar til at blive spist. Min version her er dog lidt anderledes, da jeg også synes det smager fantastisk med et drys citronsaft og lidt flydende honning.

Hvis du vil have inspiration til, hvad du kan servere dem med, så finder du en masse opskrifter min kategori med vegetarretter.

padron peber
padrons med flagesalt og honning
stegte padron pebere

Stegte padron pebre med flagesalt, citron og honning

Stegte padron pebre er en spansk tapasret, som man kan spise som tilbehør til aftensmaden eller snacke. De kan laves på ingen tid og er både flotte og smager godt.
5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse5 min
Tilberedelse10 min
I alt15 min

Ingredienser

  • 250 g padrons
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 båd citron, saften
  • 2 tsk flagesalt
  • 1 tsk flydende honning

Tilberedelse

  • Varm olivenolien på en pande ved middelvarme. Vask imens dine padrons og dup dem tørre. Put dem på panden og steg til de begynder at blive brune/gyldne. Vend dem, så de bliver stegt på begge sider.
    2 spsk olivenolie, 250 g padrons
  • Tag dem af panden og put dem på en fad. Drys med flagesalt, citronsaft og flydende honning.
    1 båd citron, saften, 2 tsk flagesalt, 1 tsk flydende honning

Noter

Obs: De fleste padron pebere har en meget mild smag, men en gang imellem kan man få en, som er mere spicy. Det er en del af charmen ved at spise padrons. Man ved aldrig, om man får en af de stærke. Du kan evt. læse mere om padrons i artiklen her

Stegte padrons – nemt tilbehør til aftensmaden

Hvis du sætter en tallerken med stegte padrons foran mig, så er den ret hurtigt spist. Jeg ELSKER dem simpelthen. Det er jeg ikke den eneste, der gør, og de ryger altså ret hurtigt, hvis du serverer dem. Derfor får du her nogle flere vegetariske opskrifter på grønt tilbehør til aftensmaden 😉

stegte padron med salt
Del med nogen du holder af
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments