Aftensmad tilbehør/ Bagværk/ Frokost/ Pølsehorn og madmuffins

Madmuffins med kylling og squash

Disse madmuffins med kylling, squash og soltørrede tomater er en sikker vinder til frokosten eller til at snacke på farten. De er spækket med proteiner fra både æg, kyllingpølser og havregryn og så smager de bare mega godt. De er små og kompakte og man behøver ikke spise særlig mange af dem for få fyldt op på energidepotet.

madmuffins med kylling

Madmuffins med kylling der kan fryses

Det smarte ved madmuffins er, at de kan fryses, så du altid kan hive en pose op, når der er tomt i køleskabet. De kan laves med rigtig mange forskelige smage og ingredienser (jeg har linket til nogle flere af mine opskrifter senere i indlægget) og er en god måde at få ryddet ud i grønsags -og krydderiskuffen.

De er geniale til madpakken, men kan også spises til morgenmad eller som tilbehør til aftensmaden. Eksempelvis med en omgang sprøde bønnefritter til. Sådan har vi i hvert fald spist dem 🙂

madmuffins med kylling madmuffins med kylling

Elsker du madmuffins?

Elsker du også en madmuffin spækket med gode sager? Så tjek også disse tre opskrifter fra bloggen:

Æggemuffins med sød kartoffel og bacon

Æggemuffins med kalkunbacon og broccoli 

Æggemuffins med ærter, majs og skinke

madmuffins med kylling

Opskrift på madmuffins med kylling og squash

Print opskrift
Antal: ca 12 stk

ingredienser

  • 150 g kyllingpølser (det svarer til 5 små)
  • 1 squash
  • 1 tsk karry
  • 6 æg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk hakkede soltørrede tomater i olie
  • 2 dl havregryn
  • Salt & peber
  • Sesam til at drysse ovenpå

Sådan gør du:

1

Skær kyllingpølserne i skiver af ca. 1 cm og halver derefter skiverne. Steg dem på en pande i lidt olivenolie og karry til de er blevet gyldne.

2

Riv squashen på den grove side af rivejernet og pres derefter væsken fra.

3

Hak den friske basilikum fint og pres de soltørrede tomater fri for olie - bare det værste.

4

Bland nu alle ingredienserne i en stor skål og rør godt rundt.

5

Hæld dejen i små muffinforme af silicone og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

3 Kommentarer

  • Reply
    Lene
    15. januar 2020 at 21:27

    Jeg har netop lavet dem og de blev vildt gode. Tak for opskriften.

  • Reply
    Cathrine Koefoed
    20. september 2014 at 10:49

    Det ser sørme dejligt ud! Jeg ønsker dig en god weekend 🙂
    Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk

    • Reply
      Katharina
      20. september 2014 at 13:17

      Tak og i lige måde 😀

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.