Vegansk tunsalat – kikærtesalat

Denne opskrift på vegansk tunsalat er en af de bedste kikærtesalater, jeg har smagt. Den er cremet og har en super lækker konsistens. I stedet for tun er den lavet på blandt andet kikærter. Derudover indeholder den blandt andet også rødløg, majs og kapers.

Vegansk tunsalat kan bikses sammen på 10 minutter, og kan blandt andet bruges som pålæg på ristet rugbrød, i en wrap, i en sandwich (hvis du scroller ned, så har jeg et bud på en) og i salater. Den er super til frokosten og madpakken, da den mætter og smager fantastisk.

Jeg elsker luksus pålæg, så du kan finde endnu flere opskrifter på lækre pålægssalater her.

opskrift på tunsalat

Nem vegansk tunsalat med kikærter

Det tager kun 10 minutter at bikse denne kikærtesalat sammen, og så har du til frokosten til mange dage. Jeg bruger kikærter fra dåse, men du kan også bruge kikærter, som du selv har kogt. Det svarer til 240 g. i kogt vægt. Ellers er det bare at hakke nogle ingredienser og så blande det hele sammen i en skål og smage til med salat og peber.

Jeg er iøvrigt vild med kikærter og bruger dem ofte i min madlavning, derfor har jeg en del opskrifter her på bloggen. Du kan tjekke dem ud her.

vegansk tunsalat med kikærter

Hvor længe kan vegansk tunsalat holde sig?

Hvis den får lov at stå så længe, så vil jeg mene, at den kan holde i op til 5 dages tid i køleskabet, hvis den er gemt i en lufttæt beholder. Hvis du synes den er blevet lidt tør, så kan du altid røre op med lidt ekstra mayo.

Tunsalat uden tun – kikærtesalat

Denne tunsalat har jo egentligt ikke så meget med tun at gøre. Alligevel synes jeg, at smagen minder om ‘tunsalat’. Den smager i hvertfald virkelig godt! Om man så vælger at kalde den for en vegansk tunsalat eller bare en kikærtesalat. Der findes så mange forskellige kikærtesalater, så dette er også en måde, man kan adskille den fra de andre på.

Jeg ELSKER også en klassisk tunsalat og jeg har delt min allerbedste opskrift HER. Den er konge på ristet rugbrød eller i en wrap.

Se også min opskrift på veganske fiskefileter aka panerede pastinakker her.

vegansk tunsalat opskrift

Ingredienser til tunfri salat

Jeg har nogle noter til ingredienserne, så du kan bytte ud, hvis du har lyst.

Kapers: I min opskrift har jeg brugt kapers, men du kan også vælge at bruge finthakkede drueagurker eller cornichoner. Lidt hakket frisk æble er heller ikke dumt.

Vegansk mayo: Jeg har brugt vegansk mayo i denne opskrift, men du kan sagtens bruge en ‘almindelig’ version. Så bliver din kikærtesalat vegetarisk. Jeg har brugt en mayo fra Hellmanns og den smager glimrende.

Kikærter: Som skrevet tidligere, så har jeg brugt dåse kikærter til denne opskrift. Jeg har næsten altid kikærter på dåse stående, så jeg nemt kan lave en kikærtesalat eller en måltidssalat. Tørrede og kogte kikærter kan også sagtens bruges. Bare du har, hvad der svarer til 240 g. kogte kikærter.

Friske krydderurter: Her har jeg valgt at drysse salaten med hakket purløg, men har du ikke purløg, så kan frisk persille også anbefales.

tunfri kikærtesalat

Sandwich med vegansk tunsalat

Det er super lækkert at putte vegansk tunsalat i en sandwich, da den har en cremet konsistens, men samtidigt er der også stadig bid i. Her har jeg lavet en sandwich ud af ristet toastbrød, salat, vegansk tunsalat, tomat og salat igen. Super simpelt.

Det kunne også være lækkert med eksempelvis: Avocado, agurk, soltørrede tomater, pesto. æble i skiver. Find selv på mere 🙂

sandwich med kikærtesalat vegansk tunsalat

Opskrift på vegansk tunsalat

Reklamelinks er markeret med*
vegansk tunsalat vegetarisk påskefrokost

Vegansk tunsalat – kikærtesalat

En nem vegansk tunsalat, som er lavet på kikærter. Spis den i en sandwich eller på rugbrød.
5 fra 3 stemmer
Antal: 1 stor portion
Forberedelse10 min
Tilberedelse5 min
I alt15 min

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter (400 g – drænet vægt 240 g)
  • 1 rødløg
  • 1 lille dåse majs (150 g – drænet vægt 140 g)
  • 3 spsk vegansk mayo (eller ikke vegansk. Begge dele kan bruges)
  • 1 spsk kapers
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • frisk purløg

Tilberedelse

  • Hæld vandet fra kikærterne og skyld under koldt vand. Nu skal de 'moses' og det kan du enten gøre med en gaffel, hakke dem groft med en kniv eller du kan smide dem i en foddprocesser og blende kortvarigt. Konsistensen skal være 'trevlet'. Det er vigtigt at de ikke bliver til mos/hummus.
  • Hæld kikærterne i en skål. Hak rødløget fint og hak kapers groft.
  • Tilsæt nu de resterende ingredienser og rør rundt.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber og drys med hakket purløg.
kikærtesalat vegansk tunsalat opskrift

Leder du efter opskrifter til en vegetarisk påskefrokost, så tjek også mit indlæg med links til en masse gode grønne påskeretter.

Del med nogen du holder af
Facebook
Pinterest
Email
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments