Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Hjemmelavet værtindegave – popcorn med saltkaramel

Her har du en nem og billig idé til en hjemmelavet værtindegave. Popcorn med saltkaramel. Tænk normale popcorn med med et helt tyndt lag knasende karamel udenom. De smager himmelsk og er yderst vanedannende! Det er sådan nogle, som er ret dyre, hvis du køber dem færdiglavede, men enormt billige at lave selv. Endnu en rigtig god grund til, at de egner sig virkelig godt som en hjemmelavet værtindegave. Eller til at have med, hvis du er inviteret til movie night.

En rigtig hyggelig og nem hjemmelavet værtindegave

Alt hvad du skal bruge for at lave disse popcorn med saltkaramel er; popcorn, olie, sukker, smør, natron og flagesalt. Hvis du hellere vil bruge microovnspopcorn eller færdigpoppede popcorn, så kan du også det, men så anbefaler jeg, at du ikke putter noget salt i selve karamelmassen, da sådan nogle færdiglavede popcorn er ret salte. Så hellere selv justere mængden bagefter.

Måske du tænker ‘natron, det lyder da underligt’ og ja, det vil jeg give dig ret i 🙂 Jeg har både prøvet at lave dem både med og uden natron og begge dele fungerer super godt. Skal jeg vælge, så er jeg mest til versionen med natron, da det gør karamellen tyndere og mere porøs i det.

hjemmelavet værtindegave popcorn med saltkaramel

Sådan opbevarer du hjemmelavede popcorn med saltkaramel

For at de skal holde længst muligt kan du hælde dem i en beholder med lufttæt låg. Så kan de godt holde i 1-2 ugers tid. Jeg er dog ret så sikker på, at de er spist inden da 😉

hjemmelavet værtindegave popcorn med saltkaramel

Opskrifter på hjemmelavede værtindegaver

Leder du efter inspiration til flere hjemmelavede værtindegaver? Så har jeg her samlet nogle ideer, som du jo kan tjekke ud 🙂

Hjemmelavet nøddemix med rosmarin og timian

Sunde romkugler lavet på sorte bønner

Hjemmelavede karameller med flagesalt 

Hjemmelavede brændte mandler 

Reklamelinks er markeret med*

Popcorn med saltkaramel
5 fra 1 stemme

Hjemmelavet værtindegave – popcorn med saltkaramel

Her er en idé til en rigtig sød værtindegave. Sprøde salte karameller med en knasende karamelhinde rundt om. Jeg lover, de smager godt!
Antal: 4 poser (eller 1 bradepande)

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter

Ingredienser 

  • 2 spsk smagsneutral olie
  • 1 dl popcornmajs
  • 200 g sukker
  • 50 g smør
  • 2 tsk havsalt
  • 1 ½ tsk natron

Tilberedelse

  • Hæld olien i en stor gryde og skru godt op for varmen. Tilsæt popcornene og skru ned på middelvarme, når de begynder at poppe. Lad låget være på og ryst gryden af og til. De er færdige, når de ikke popper længere. Efter de er færdige, hældes de på en bageplade med bagepapir, så de kan køle af.
  • Nu til karamellen. Fordel sukkeret på en pande og smelt det under svag/middel varme.
  • Vær tålmodig så det ikke brænder på. Når det er smeltet, tilsættes smør og 1 tsk havsalt.
  • Rør til en glat karamelmasse. Det tager ca et par minutter. Imens hældes popcornene tilbage i den store gryde, så de er klar til at få karamellen over sig.
  • Sluk for varmen på panden og put natron i. Det vil blusse op og skifte let farve. Rør rundt og hæld nu karamelmassen over popcornene. Vend det hele rundt. Du skal have fart på, da det størkner hurtigt. Husk det er meget varmt!
  • Fordel så popcornene så på bradepanden og drys med resten af saltet. Nu skal de bare køle af og så er de klar til at blive spist eller pakket ind til fine små gaver.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 1 stemme
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments