Bæredygtig livsstil/ DIY/ Grøn jul/ Søde og salte nødder/ Spiselige gaver

Spiselig gave: Brændte mandler

Her er en super nem opskrift på, hvordan du på ingen tid kan lave en spiselig gave, som nok skal gøre dig populær hos modtageren 🙂  Brændte mandler er en ideel lille værtindegave eller måske en gave til pakkeleg? En noget mere bæredygtig og grøn gave end alt det der ubrugelige gøgl, som man ofte ender med at få med hjem efter sådan en omgang spil om pakkerne.

Jeg synes i hvert det er super hyggeligt med hjemmelavede gaver af den ene eller anden art og det giver mig følelsen af, at gavegiveren har lagt tid og kærlighed i gaven 🙂

Her har jeg gemt de brændte mandler i et gammel glas. Jeg gemmer altid glas fra marmelade, soltørrede tomater, syltede agurker og what not, så jeg kan bruge dem til andre ting. Eksempelvis som her, til en spiselig gave.

Her har du en guide til, hvordan jeg fjerner markaterne og endnu mere inspiration til, hvad du kan bruge gamle glas til 🙂

Spiselig gave: Brændte mandler

Du kender sikkert til duften af brændte mandler. Den sødlige duft, som gør at ens mund løber i vand. Den gode nyhed er, at den ikke kun kan komme fra boder på gaden, den kan også komme fra dit køkken 🙂

Det er faktisk overraskende nemt at lave hjemmelavede brændte mandler. Det kræver bare mandler, sukker, vand, en smule kanel og en masse tålmodighed. Man skal nemlig stå ved panden og røre rundt hele tiden, så karamellen ikke brænder på. Med lidt musik eller podcast i baggrunden er det nu meget hyggeligt 🙂 Jeg formåede også at lave en bolledej imens, så hvis man kan multitaske, så kan det også lade sig gøre. Man skal bare huske at røre, haha!

Spiselig gave: Brændte mandlerSpiselig gave: Brændte mandlerSpiselig gave: Brændte mandlerSpiselig gave: Brændte mandler

Inspiration til hjemmelavede gaver

Er du på udkig efter mere inspiration til hjemmelavede gaver, så tjek også disse guides ud, hvor jeg kommer med flere bud 🙂

Hjemmelavet julepynt af tørrede appelsinskiver

Hjemmelavet bodyscrub af kaffegrums

Hjemmelavet myntescrub

Hjemmelavet lime/kokos bodyscrub

Spiselig gave: Brændte mandler

Nemme brændte mandler med et strejf af kanel

Print opskrift
Cooking Time: 30 min.

ingredienser

  • 200 g mandler
  • 2 dl sukker
  • 1/2 dl vand
  • 1 tsk kanel

Sådan gør du:

1

Hæld alle ingredienser på en pande og rør rundt ved middel varme.

2

Det vigtigt, at du hele tiden rører rundt i mandlerne og får dem alle dækket godt. Først smelter sukkeret og derefter begynder det at krystallisere.

3

Skru lidt ned for varmen. Det kommer til at se ret tørt ud på panden, men bliv endelig ved med at røre rundt.

4

På et tidspunkt vil der komme en mere karamelagtig overflade på mandlerne og så er de sådan set færdige. Alt i alt tager det ca 20-30 min. Hæld mandlerne over på en bageplade med bagepapir og lad dem køle helt af.

5

Så, nu har du de lækreste brændte mandler.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.