Annonce

Specier med daim

Chokoladespecier, citronspecier og helt traditionelle specier. Specier, specier, specier. Mums de smager godt, og kommer i mange forskellige smagsvarianter. Har du nogensinde prøvet specier med daim? De kan i den grad anbefales!! En klassisk lys, sprød småkagedej med knasende små stykker karamelchokolade.

Jeg ved godt, at julen på mange måder handler om traditioner. Måske har du allerede nogle bestemte julesmåkager, som du bager igen og igen. Men jeg tør næsten godt love, at du ikke vil fortryde, hvis du bager dem her.

Daim specier

Kan specier med daim fryses?

Specier med daim kan sagtens fryses. Enten kan du vælge at fryse dejen rå i store pølser, som du så skærer i småkager og bager. På den måde kommer hele hjemmet til at dufte herligt af friskbagte småkager. Ellers kan du også bage dem og putte dem i en beholder og fryse dem. Når du så bliver lækkersulten, kan du faktisk mere eller mindre spise dem direkte fra frost, da de er så tynde. Se det er jo ret smart, hvis man ikke kan få spist alle dem man bager.

Daim specier

Opskrifter på julelækkerier

Er du også vild med julens mange lækkerier? Jeg er godt igang med at bygge min opskrift samling op her i bageriet. Her er nogle af mine julefavoritter:

Klassiske æbleskiver med kernemælk

Luciaboller med safran og kardemomme 

Klatkager lavet på risengrødsrester 

Konfektroulade med marcipan og nougat

Brændte mandler

Opskrift på specier med daim

Daim specier

Daim specier

Har du nogensinde prøvet daim specier? De kan i den grad anbefales!! En klassisk lys småkagedej med knasende små stykker karamel chokolade.
5 fra 4 stemmer
Antal: 55 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
1 time
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 125 g flormelis
  • 1 tsk bagepulver
  • Et knips salt
  • 2 æggeblommer
  • 100 g daim

Tilberedelse

  • Tag smørret ud af køleskabet og skær i tern.
  • Bland smør og mel i en stor skål og smuldr med hænderne til det er blandet godt sammen.
  • Si vaniljesukker, flormelis og bagepulver ned i skålen.
  • Tilsæt salt og æggeblommer og ælt det rundt med den ene hånd.
  • Hak daim chokoladen i mindre stykker og ælt det godt rundt i dejen.
  • Del dejen til to pølser, pak ind i husholdningsfilm og læg dem på køl i minimum en time.
  • Tag dem ud og skær tynde skiver ud (ca. 3-4 mm) og bag dem ved 175 g. varmluft. De flyder lidt ud, så sørg for der er plads mellem dem på bagepladerne. Bag 7-10 min eller til de er let gyldne.
Daim specier
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments