Aftensmad/ Vegetar

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Her har du opskriften på en vegetarisk ret med butternut squash og lime. Det er en rigtig lækker og cremet gryderet, som er perfekt til det kolde efterårsvejr. Ud over græskar og lime er der blandt andet også blomkål, grønkål og kikærter i retten. Kun gode, sunde og nærende sager. Lige hvad man har lyst til, når det rusker i træerne udenfor.

Vegetarisk ret med græskar, lime og kikærter

Sådan en her gryderet er ret så genial, da den mest af alt bare står og passer sig selv. Man skal selvfølgelig skære grønsagerne og holde øje med den, men ellers står den bare og hygger sig. Har man nogle gulerødder, et par pastinakker eller en sød kartoffel liggende, så kan man også sagtens smide dem i. Retten indeholder både gurkemeje, karry og spidskommen, men den allervigtigste ingrediens er lime. Lime og græskar er bare en virkelig god kombination!

Tilbehør til retten

Du kan sagtens bare spise retten som den er. Den indeholder allerede en masse gode sager, så efter min mening behøver den intet tilbehør. Den smager dog også godt med noget brød til, kogte ris eller en grøn salat.

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Flere opskrifter på vegetariske gryderetter

Leder du efter flere opskrifter i samme genre, så har du her fem opskrifter på vegetariske retter.

Røde linser i karry

Vegetarisk karry med kartofler og ærter 

Dahl med kokosmælk 

Vegetarisk ret med røde linser og søde kartofler

Vegetarisk ret med grønne linser og spinat

 

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Vegetarisk ret med butternut squash og lime

Opskrift på vegetarisk ret med butternut squash og lime

Print opskrift
Antal: ca 4 portioner

ingredienser

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber
  • 1/2 butternut squash
  • 1 blomkål
  • 4 stilke grønkål
  • 1 dåse kikærter
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 4 dl vand
  • Saften fra 1 lime
  • 1 spsk hakket frisk timian

Sådan gør du:

1

Start med at hak løg og hvidløg. Varm noget olie i en gryde eller wok og steg løg og hvidløg i olien sammen med karry, gurkemeje, spidskommen og salt og peber.

2

Skær imens græskaret i små mundrette stykker og tilsæt til løgene og rør rundt.

3

Skær nu blomkålet i små buketter og tilsæt.

4

Vask grønkålet grundigt og fjern bladene fra stilkene. Hak i mindre stykker og tilsæt til retten.

5

Tilsæt evt mere olie og steg i ca 5 min.

6

Tilsæt nu kikærter (drænet for vand), madlavningsfløde, vand, limesaft og timian.

7

Skru ned for temperaturen og lad retten simre i 25-30 minutter til alle grønsagerne er møre.

8

Rør rundt undervejs og tilsæt evt mere vand. Smag til med salt og peber.

Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.