Annonce

Vegetarisk ret med linser og kikærter

Forleden lavede jeg denne cremede curry, som endte med at blive en perfekt vegetarisk ret med linser og kikærter. Egenligt skulle det have været en helt andet ret, men de havde hverken det ene eller det andet i Kvickly, så jeg måtte gøre godt med, hvad jeg kunne finde, og det kom der denne skønne, cremede ret ud af. Nogle gange er det godt med begrænsninger i køkkenet.

Er du også glad for vegetar gryderetter, så har jeg mange flere opskrifter, du kan gå på opdagelse i.

Vegetarisk linseret med kikærter og gulerødder

Egenligt minder retten ret meget om min opskrift på ‘linser i karry’, men i denne version har jeg tilført kikærter og det fungerer super godt! Her har jeg serveret den med sorte ris, men man kan også spise den med hvide ris eller quinoa. Et godt stykke surdejsbrød kunne også være lækkert.

Jeg har toppet den med list frisk forårsløg, men man kunne også eksempelvis drysse med nogle saltede mandler eller hakkede peanuts.

Vegetarisk ret med linser og kikærter
Vegetarisk ret med linser og kikærter

Andre vegetariske retter med linser

Leder du efter inspiration til andre vegetariske retter med linser og masser af smag? Så har jeg her samlet nogle links til lækre retter. Det er alle opskrifter, som jeg er godt tilfreds med, og som du roligt kan servere for en skeptiker 😉

Tomatsuppe med røde linser og squash 

Vegetarisk boller i karry med linser

Vegetarisk ret med sødekartofler og linser

Vegetarisk ret med grønne linser og spinat 

Sort dahl med belugalinser

Vegetarisk ret med linser og kikærter

Her har min egen lille køkkenassistent sneget sig med på billedet 🙂 Hun elsker at være med mig i køkkenet og jeg elsker at have hende med mig. Også selvom det nogle gange bliver lidt af et cirkus og det som oftest kræver en del mere rengøring og oprydning!

Vegetarisk ret med linser og kikærter

Reklamelinks er markeret med*

Vegetarisk ret med linser og kikærter
4,50 fra 2 stemmer

Vegetarisk ret med linser og kikærter

En cremet og nærende vegetarisk gryderet fuld af smag og proteiner.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 250 g røde linser
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Kokosolie til at stege i
  • 2 tsk karry
  • 2 cm frisk ingefær (kan erstattes af 2 tsk pulver)
  • 1 dåse kikærter
  • 4 mellemstore gulerødder
  • ½ dåse kokosmælk
  • 250 ml madlavningsfløde
  • ½ lime, saften
  • Serveres med eksempelvis kogte ris

Tilberedelse

  • Kom linserne i kogende vand og kog dem i 10 minutter. De skal ikke være helt færdig kogte, da de koger videre i retten senere.
  • Smelt lidt kokosolie i en stor gryde og tilføj et hakket løg og to finthakkede hvidløg.
  • Tilsæt da karry og finthakket ingefær. Svits og tilsæt kikærter (uden væske).
  • Imens det hygger sig, skal gulerødderne skrælles og skæres i mindre tern. Tilsæt gulerødderne sammen med kokosmælk, madlavningsfløde og limesaft.
  • Linserne tilsættes og retten smages til med karry, salt og peber og simrer til linserne er færdige.
  • Server med eksempelvis ris og diverse topping, hvis du har lyst.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

4,50 fra 2 stemmer
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments