Vintersalat med grønne linser

Når vinteren bider, så er det lige præcis her, en god vintersalat kommer ind i billedet. Denne salat med grønne linser, bagt græskar, rosenkål og sødme fra tranebær er et perfekt miks af det sprøde, det cremede og det mættende. Server den evt. som en salat til juleaften.

Jeg synes personligt, at den her vintersalat med grønne linser fungerer rigtig godt som et komplet måltid i sig selv, men den er også genial som tilbehør til f.eks. nogle vegetarfrikadeller.

vintersalat med grønne linser, rosenkål og græskar

En lun og mættende vintersalat med masser af smag

Reklamelinks er markeret med*

vintersalat med grønne linser, rosenkål og græskar
Ingen bedømmelser endnu

Vintersalat med grønne linser

Den lækreste vintersalat med ovnbagt rosenkål, rødløg, græskar og grønne linser. Spis den som et måltid i sig selv eller med tilbehør. Den er både god lun og kold og smager også godt dagen efter.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 1 time 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time

Ingredienser 

Salaten

  • 2,5 dl rå grønne linser
  • 500 g rosenkål
  • 500 g butternut squash (1/2 mellemstor butternut squash)
  • 350 rødløg (3 mellemstore rødløg)
  • 2 tsk tørret timian
  • 3 spsk olivenolie
  • ½ tsk flagesalt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 100 g salatost
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl tørrede tranebør

Dressing

  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk flydende honnning
  • 1 tsk dijon sennep
  • ½ dl olivenolie
  • flagesalt og kværnet peber

Tilberedelse

  • Skyl linserne og kog dem efter anvisninger på pakken.
  • Imens forvarmes ovnen til 200 °C. (varmluft) og nu skal grøntsagerne gøres klar.
  • Fjern det yderste lag af rosenkål og halver dem. Læg dem tæt på hinanden på en bageplade med bagepapir. Der skal også være plads til de andre grøntsager.
  • Skær butternut squash i små tern og gør det samme med rødløg. Læg det i sektioner for sig selv på bagepladen med rosenkål og drys med olivenolie, tørret timian og flagesalt. Se evt. billede nederst i indlægget. Vend det hele rundt med en ske, så grøntsagerne dækkes jævnt, men uden at de blandes for meget.
  • Rist i ovnen i ca. 35-40 minutter. Vend dem lidt rundt undervejs og fisk evt. grøntsager ud, der er blevet færdige, hvis de ikke alle bliver færdige på samme tid.
  • Imens de hygger i ovnen kan du lave dressingen. Bland alle ingredienserne godt sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber. Rist også græskarkernerne på en tør pande og kom dem over på en tallerken bagefter, så de kan køle af.
  • Si linserne og kom dem i en stor skål med de ovnbagte grøntsager. Kom dressingen i sammen med smuldret salatost.
  • Bland det hele godt rundt og drys med tranebær og græskarkerner.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift stegt rosenkålssalat med stegte svampe.

Stegt rosenkålssalat med svampe og ristede græskarkerner
Den lækreste salat med stegte rosenkål, stegte brune svampe og græskarkerner, toppet med revet pecorino ost.
Gå til opskrift
Stegt rosenkålssalat
vintersalat med grønne linser, rosenkål og græskar

Ingredienser i vintersalat med grønne linser

Her er en gennemgang af de vigtigste ingredienser i opskriften, og hvad de hver især tilfører salaten:

  • Grønne linser: De grønne linser giver salaten fylde og protein, så du bliver mæt i lang tid. De holder formen godt, når de koges, og har en let nøddeagtig smag, der passer perfekt til de sødere elementer i salaten.
  • Rosenkål: Rosenkål er virkelig undervurderet, synes jeg. Når de bliver bagt, får de en let karamelliseret smag og en sprød kant.
  • Butternut squash: Den sødlige butternut squash gør salaten rund og blød. Den bager op med en lækker konsistens og passer perfekt sammen med de ristede løg og de syrlige tranebær. Hvis du ikke har squash, kan hokkaido også bruges. Skrællen bliver blød når du bager den, så den lader du blot blive på.
  • Rødløg: Rødløg bliver bløde og søde i ovnen og giver en god smagsdybde. De binder de forskellige elementer sammen med deres afrundede skarphed.
  • Tørret timian: Et af mine yndlingskrydderier til bagte grøntsager. Alternativ kan du bruge tørret rosmarin.
  • Salatost: Den salte ost giver en cremet kontrast til de søde og sprøde elementer. Du kan også bruge feta, hvis du foretrækker det lidt mere skarpe.
  • Ristede græskarkerner: Sprøde og giver crunch og en ekstra dimension. Jeg rister dem altid selv på panden. Alternativt kan du bruge solsikkekerner eller pinjekerner.
  • Tranebær: De små sød-syrlige bær løfter hele smagsoplevelsen og giver lidt modspil til de bagte grøntsager og linserne, samt gør salaten endnu mere ‘juleagtig’.
  • Dressing med æblecidereddike, honning og dijonsennep: Den her dressing er balanceret med syre, sødme og lidt skarphed. Jeg synes personligt, den får hele salaten til at spille sammen.

tallerken med vintersalat med grønne linser, rosenkål og græskar

Sådan bruger jeg vintersalaten

Jeg laver ofte den her vintersalat med grønne linser som et måltid i sig selv, særligt på de dage hvor jeg gerne vil spise lidt lettere, men stadig blive mæt. Den er også rigtig god til frokost dagen efter. Den har nok protein, fibre og smag til at stå alene, men fungerer også super godt som tilbehør til mange retter. Det kunne eksempelvis være vegetardeller. Her har jeg samlet alle mine opskrifter, så der kan du finde en masse inspiration.

Det er også en salat, som er god til julemaden juleaften. Du kan se alle mine vegetariske juleopskrifter her.

Måske er disse salater også noget for dig?

Græskarsalat med feta og kikærter
Nem og lækker græskarsalat, der kan både spises lun og kold. Spis den som tilbehør eller som et måltid i sig selv. Tilbehør til 4-6 personer.
Gå til opskrift
græskarsalat med feta og kikærter
Stegt rosenkålssalat med svampe og ristede græskarkerner
Den lækreste salat med stegte rosenkål, stegte brune svampe og græskarkerner, toppet med revet pecorino ost.
Gå til opskrift
Stegt rosenkålssalat
Nem quinoasalat med hokkaido og kikærter
Her har du opskriften på en rigtig nem og mættende quinoasalat med hokkaido og kikærter, som er fuld af vitaminer og proteiner.
Gå til opskrift
quinoasalat med hokkaido

Oftest stillede spørgsmål til vintersalat med grønne linser

Kan vintersalaten laves i forvejen?

Ja, den smager faktisk endnu bedre dagen efter. Hvis det ikke blot er rester, men du decideret laver den dagen før, så vent med at blande med dressing til på dagen den skal serveres. Vent også med at drysse med græskarkerner og tørrede tranebær.

Hvor længe kan salaten holde sig?

Salaten kan holde sig 2-3 dage i køleskabet i en lukket beholder.

Kan jeg bruge andre grøntsager end butternut squash?

Ja, hokkaido eller søde kartofler fungerer også rigtig godt i stedet for.

Kan vintersalaten laves vegansk?

Ja, du kan sagtens udelade salatosten. Honningen i dressingen kan skiftes ud med agavesirup.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments