Skyl linserne og kog dem efter anvisninger på pakken.
Imens forvarmes ovnen til 200 °C. (varmluft) og nu skal grøntsagerne gøres klar.
Fjern det yderste lag af rosenkål og halver dem. Læg dem tæt på hinanden på en bageplade med bagepapir. Der skal også være plads til de andre grøntsager.
Skær butternut squash i små tern og gør det samme med rødløg. Læg det i sektioner for sig selv på bagepladen med rosenkål og drys med olivenolie, tørret timian og flagesalt. Se evt. billede nederst i indlægget. Vend det hele rundt med en ske, så grøntsagerne dækkes jævnt, men uden at de blandes for meget.
Rist i ovnen i ca. 35-40 minutter. Vend dem lidt rundt undervejs og fisk evt. grøntsager ud, der er blevet færdige, hvis de ikke alle bliver færdige på samme tid.
Imens de hygger i ovnen kan du lave dressingen. Bland alle ingredienserne godt sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber. Rist også græskarkernerne på en tør pande og kom dem over på en tallerken bagefter, så de kan køle af.
Si linserne og kom dem i en stor skål med de ovnbagte grøntsager. Kom dressingen i sammen med smuldret salatost.
Bland det hele godt rundt og drys med tranebær og græskarkerner.