Annonce

thai-inspireret salat med quinoa og spidskål

salat med quinoa og spidskål
salat med quinoa og spidskål
salat med quinoa og spidskål

Hej chicas,
Så er der sørme gået to uger, siden jeg postede mit sidste indlæg her på bloggen. Og med stor risiko for at lyde gammel; men Iiiih hvor går tiden altså bare hurtigt! Især i december. Jeg har haft ekstra meget at se til, så jeg har ikke haft så meget tid og overskud til min lille hyggekrog her i cyberspace, men jeg har savnet både bloggen og jer meget. Hvad har jeg så lavet? Jeg har blandt andet hygget med min nye bf, set mine veninder, arbejdet og brugt en hulens masse penge på julegaver. Og så er jeg startet til barré, men mere om det en anden gang 🙂

Salat med quinoa og spidskål: lækker og nem at lave

Idag går jeg mod strømmen og poster en meget ikke-julet opskrift, men hvis du har det ligesom mig, så er du måske også ved at være en smule mættet af rødkål og flæskesvær. Misforstå mig ej, jeg ELSKER julemad! Men det er også rart med noget variation… Denne salat med quinoa og spidskål er thai inspireret og har masser af god smag. Den indeholder både quinoa og edamamebønner, så proteinindholdet er through the roof og den mætter derfor rigtig godt. Jeg er så heldig at have en maddag på mit arbejde, og der har jeg engang serveret denne salat med quinoa og spidskål. Den er siden hen blevet genbestilt, så noget må den kunne 😉

Reklamelinks er markeret med*

thai-inspireret salat med quinoa og spidskål 1
5 fra 2 stemmer

thai-inspireret salat med quinoa og spidskål

Denne opskrift på thai-inspireret salat med quinoa og spidskål smager fantastisk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser 

  • 2 dl quinoa
  • 2 fede hvidløg
  • 1 tsk frisk eller tørret chili
  • ½ spidskål
  • Saften fra 1/2 lime
  • 1 spsk soya
  • 1 hjertesalat
  • 175 g edamamebønner
  • 1 håndfuld hakkede peanuts
  • Smagsneutral olie til at stege i

Tilberedelse

  • Sæt quinoaen til at kode efter anvisninger på posen
    2 dl quinoa
  • Hak hvidløget og svits til det noget olie og tilsæt chili.
    2 fede hvidløg,1 tsk frisk eller tørret chili
  • Skær spidskålet i papirtynde strimler og steg det på panden. Tilsæt lime og soya og steg til spidskålet bliver ‘blødt’.
    1/2 spidskål,Saften fra 1/2 lime,1 spsk soya
  • Hak salaten groft og tilsæt edamamebønner, quinoa og spidskålen. Hæld evt. noget mere soya og sesamolie over salaten.
    1 hjertesalat,175 g edamamebønner
  • Drys med hakkede peanuts og bland salaten godt.
    1 håndfuld hakkede peanuts
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments