Vegetariske blomkålsfrikadeller

Blomkålsfrikadeller er nemme at lave, og de får den lækreste bløde midte og sprøde stegeskorper. Spis dem til en vegetarisk middag eller brug dem i en sandwich eller i pita eksempelvis.

Vegetariske blomkålsfrikadeller med ost og persille

Opskriften giver til ca. 18 stk, men du kan lige så godt lave en dobbeltportion, for de ryger hurtigt 😉 Brug dem til aftensmaden eller til madpakken. De er et godt alternativ til ‘almindelige’ frikadeller og så er de også en del billigere at lave.

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg vil tro, at man også sagtens kan bruge sådan noget færdigrevet blomkål, hvis det skal være ekstra nemt.

Vegetariske blomkålsfrikadeller i fad

De bedste blomkålsfrikadeller

‘Laver du fiskefrikadeller?’, Sådan spurgte min mand, da jeg stod og stegte de her vegetariske blomkålsfrikadeller. Med deres lyse farve og frikadelleform, ligner de nemlig til forveksling fiskefrikadeller. Da jeg svarede ham, at det var blomkålsdeller, så må jeg indrømme, at han så lidt skuffet ud.

MEN da så han smagte dem, så var han helt blown away over, hvor godt sådan nogle blomkålsfrikadeller kan smage. Jeg har siden serveret dem flere gange og hver gang får de ros 🙂

Glutenfri og vegetariske blomkålsfrikadeller

Tilbehør til blomskålsfrikadeller

Du kan servere alt muligt til dine blomkålsfrikadeller, men her kommer lidt inspiration. De kunne eksempelvis være lækre at servere til en nem kikærtesalat med agurk og tomater, en rødbedesalat med feta og sesam eller en pastasalat med karrydressing.

Jeg laver dem ofte med en salat af alt godt fra køleskabet og nogle fritter eller ovnbagte søde kartofler.

Har du noget blomkål til overs, så kan du finde masser af lækre møder med blomkål her på siden. Prøv eksempelvis linser i karry med blomkål, pasta i blomkålssovs eller blomkålstabouleh.

Nemme vegetariske blomkålsfrikadeller

Reklamelinks er markeret med*

Vegetariske blomkålsfrikadeller
4,84 fra 25 stemmer

Blomkålsfrikadeller

Frikadeller lavet på blomkål er overraskende lækre og en god måde at få ekstra grønt. Spis dem til en vegetarisk middag eller til frokost.
Antal: 18 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser 

  • ½ blomkål
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld revet ost
  • 2 æg
  • ¼ dl mælk
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk loppefrøskaller Reklame for med24.dk (hvis du ikke har noget, så kan du sagtens bare putte lidt ekstra finvalset havregryn i)
  • Salt & peber
  • Olivenolie til at stege i Reklame for med24.dk

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse 

  • Riv blomkålet på den grove side af rivejernet.
    1/2 blomkål
  • Hak hvidløg og persille og bland alle ingredienser i en skål.
    2 fed hvidløg,1 håndfuld frisk persille,1 håndfuld revet ost,2 æg,1/4 dl mælk,1 dl havregryn,1 spsk loppefrøskaller,Salt & peber
  • Lad 'farsen' stå og trække i ca. 15 min, så loppefrøskallerne kan få lov at arbejde. Farsen ender med en konsistens, der er lidt mere flydende end frikadellefars af kød.
  • Steg dellerne i olivenolie. Først ved høj varme, så de bliver sprøde og derefter ved lav varme.
    Olivenolie til at stege i
  • Et godt tip er at gøre dine hænder let fugtige, når du former dem.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

4,84 fra 25 stemmer
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

31 kommentarer

  1. 4 stars
    Nemme at lave (steg først med høj varme på begge sider for at danne en skorpe), velsmagende. Jeg genopvarmer dem ikke på grund af persillen, men de kan også spises kolde.

  2. 5 stars
    Fantastisk opskrift. Tak.

    Næste gang vil jeg komme løg eller porrer i❤️

  3. 5 stars
    Tak for en dejlig opskrift!

    Lavede dem med småtskåren porre og lidt revet parmesan.
    De gjorde lykke, også hos kødspiseren!
    Men det tog en evighed at rive et stort blomkålshovede.
    Her anbefaler jeg en køkkenmaskine.
    De samledes ikke så godt, måske fordi vi ikke havde loppefrøskaller (HUSK), ville så nok rive dem lidt finere med maskinen eller bruge boghvedemel eller ….

    Det tog to timer at lave en dobbelt portion.
    Men man kan også lave nogle tyyyykke pandekager eller enorme “klatkager”, de smager også fint, og er langt mindre arbejdskrævende.

  4. 5 stars
    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ virkelig skøn opskrift og nemt at lave. Jeg tilsatte 2 løg. De smager også fantastiske kolde❤️ TAK

  5. Hej. De smager dejligt. Jeg brugte kogte blomkål (rest) og brugte en kartoffelmaser og endte med at bruge en stavblender. Det virkede fint og måske mindre besvær end at rive.

  6. 5 stars
    Jeg elsker disse deller. Jeg stod og stegte dem forleden,da datter og svigersøn kom forbi. Svigersønnen snuppede en, og var vildt begejstret. Dog troede han ikke på der ikke var kød i men kun blomkål,så han måtte lige ha en mere😄
    De blev godkendt👍

4,84 from 25 votes (10 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering