Annonce

Stop madspild salat med Marialottes

Har du ofte følelsen af, at du ikke har noget mad, når du åbner køleskabet?

Så kig lige efter en ekstra gang 🙂

Man kan nemlig få de lækreste retter ud af relativt få ingredienser og på den måde både spare penge og undgå madspild.

Stop madspildssalat

Og det var netop dét, der var udgangspunket, da jeg mødtes med søde Maria fra Marialottes.dk for et par uger siden.

Stop madspildssalat

Normalt når jeg udvikler opskrifter, alene og med andre, så er det ofte noget med, at vi først brainstormer ideer og bagefter handler vi ind.

Maria og jeg besluttede os for at gøre det lige omvendt. Vi mødtes i mit køkken med hver vores pose rester og så tog vi udgangspunkt i det.

Stop madspildssalat

Hun kom blandt andet med en klump feta, et enkelt pitabrød og en citron, og jeg havde blandt andet nogle ensomme gulerødder, en peberfrugt og en dåse kikærter. Vi lagde det hele frem på bordet og studerede det.

Hmmm måske man kunne lave noget med… Eller man kunne også riste… Nej, vi bager det i ovnen og….

Sådan stod vi nogle minutter og kastede bolden frem og tilbage, indtil vi i fællesskab kom frem til den lækreste salat med bagte gulerødder, peberfrugt og kidneybeans med feta og nigellafrø.

Den smagte simpelthen så godt! Vi spiste salaten sammen med nogle ovnristede naan brød, som vi havde lavet ud af pitabrødet, men den opskrift får du en anden dag 🙂

Stop madspildssalat
Stop madspildssalat
Stop madspildssalat

Jeg har delt en ’cirka’ opskrift nederst, men det handler egentligt ikke så meget om, hvorvidt du putter tre eller fire gulerødder i, eller om du bruger det samme krydderi.

Det vi håber på er, at vi kan inspirere til at man får brugt de råvarer man har. Selvom køleskabet måske ser tomt ud, så er det faktisk vildt, hvad man kan få ud af forholdsvis få ingredienser.

Stop madspildssalat

Jeg er selv en af dem, der lynhurtigt får ideer, når jeg åbner et køleskab (ellers er det sgu lidt op af bakke at være madblogger!), men hvis man synes det er svært, så kan jeg anbefale at slå sig sammen med en veninde og holde ’restefest’, ligesom Maria og jeg 🙂 Det er super hyggeligt at være kreativ og finde på ideer sammen!  

Stop madspildssalat
Stop madspildssalat
Stop madspildssalat

Stop madspild salat med Marialottes

Her er opskriften på en rigtig 'stop madspild salat', som blandt andet består af gulerødder, feta og ovnbagte, sprøde kidneybønner.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 3 gulerødder
  • 1 peberfrugt
  • 1 dåse kidneybeans
  • 2 tsk spidskommen
  • ¼ blok fetaost
  • 2 spsk nigellafrø
  • Lidt frisk persille
  • Olivenolie
  • Flagesalt

Tilberedelse

  • Skær gulerødder og peberfrugt i tynde strimler og fordel dem på en bageplade. Vend dem i olie og drys lidt salt over. Bag dem i ca. 15 min ved 200 grader eller til de bliver let gyldne.
    3 gulerødder, 1 peberfrugt, Olivenolie, Flagesalt
  • Si vandet fra kidneybønnerne og dup dem tørre. Fordel dem på en bageplade og vend dem med lidt olivenolie og drys med ca 2 tsk. spidskommen. Bag dem i ca 10 min eller til de er blevet sprøde.
    1 dåse kidneybeans, Olivenolie, 2 tsk spidskommen
  • Bland det hele sammen på en stor tallerken eller i en skål og drys med feta, nigellafrø og lidt frisk persille.
    1/4 blok fetaost, 2 spsk nigellafrø, Lidt frisk persille
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments