Her har I opskriften på en vegetarisk linseret med grønne linser, som blandt andet består af grønne linser, bulgur, frisk spinat, kokosmælk og grøn curry paste. Ja, faktisk er det en vegansk ret, da den ikke indeholder nogle animalske produkter.
Nu ved jeg ikke, hvad de officielle kriterier er for at kunne kalde en ret for en ‘one pot’ ret, men denne her linseret laves i hvert fald i én enkelt gryde eller wok. Vi spiser ofte vegetarisk herhjemme og du kan finde flere af mine go to vegetarretter her. Er du på udkig efter flere gryderetter, så kan du også tjekke mine go to vegetar gryderetter her. Jeg har blandt andet en rigtig god opskrift på dahl, som er lidt af en klassiker i det vegetariske køkken.
Denne vegetariske linseret er sådan en opskrift, der kræver minimalt arbejde, men samtidigt så får man den lækreste linsegryde ud af det. Jeg har både serveret den for min mand flere gange og også for nogle veninder, og retten bliver altid rost til skyerne.

Nem vegetarisk linseret med grønne linser
Mange linseretter kræver lange ingredienslister, da der oftest skal en del krydderier i. De er også super lækre sådan nogle linsegryder, men denne her er next level nem. Næsten alle krydderierne er nemlig blevet ‘erstattet’ med en købe curry paste. Du ved, de der små glas, som man finder i supermarkederne. Man hælder simpelthen bare et glas (eller et halvt) i retten og så behøver man ikke mange andre krydderier.
Retten kræver heller ikke meget forarbejde, så det eneste man rigtig skal være opmærksom på er at tilsætte ingredienserne på de rigtige tidspunkter og så røre rundt i ny og næ.
Server den evt med en skefuld creme fraiche og en masse frisk persille eller måske noget koriander, hvis du er til det. Man kan også dyppe med noget lækkert brød. En grøn salat til vil heller ikke være værst. Det kunne eksempelvis være denne nemme salat med spidskål, aspargesbroccoli og ristede cashewnødder.


Vegetariske retter
Jeg kan godt lide at prøve nye opskrifter og retter, men jeg har også nogle, som jeg laver igen og igen, og som jeg ved, at både min mand og børn også kan lide. Ærligt, så er sådan en her linsegryde ikke så meget for mine børn, men her har du noget inspiration til vegetarisk aftensmad for hele familien:
- Vegetariske majsdeller med revet gulerod (server evt. men noget paste og en salat)
- Vegetariske fyldte pasta i tomatsovs
- Quinoafrikadeller med majs
- Gulerodssuppe med kokosmælk
- Pasta i en flot rødbedesovs
- Sort dahl med belugalinser
- Pasta i tomatsovs med røde linser

Opskrift på vegetarisk linseret med grønne linser
Reklamelinks er markeret med*

Vegetarisk linseret med grønne linser
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk gurkemeje Reklame for helsam.dk
- 5 dl vand
- 2 dl grønne linser Reklame for helsam.dk
- 1 dl bulgur Reklame for helsam.dk
- 1 dåse kokosmælk Reklame for helsam.dk
- ½ citron, saften
- 1/1 -1 glas grøn curry paste (eller alt afhængigt af, hvor stærk du gerne vil have retten skal være)
- 1 pose frisk spinat (ca. 250 g )
- Salt & peber
Tilberedelse
- Hak løg og hvidløg. Varm noget olie i en stor gryde/wok og tilsæt gurkemeje. Svits kort af og tilsæt derefter løg og hvidløg. Steg i ca. 3 minutter.1 løg,2 fed hvidløg,2 spsk gurkemeje
- Tilsæt så 5 dl vand, linser og bulgur og lad retten simre i ca. 10-15 minutter eller til næsten alt vandet er væk.5 dl vand,2 dl grønne linser,1 dl bulgur
- Tilsæt så kokosmælk og derefter curry paste, citronsaft og salt og peber. Nogle curry paste er ret stærke, så pas på med bare at hælde det hele i på en gang. Lad retten simre i ca. 15 minutter. Vask og hak spinaten i mindre stykker og hæld den i gryden og rør rundt til det hele er ’faldet sammen’.1 dåse kokosmælk,1/2 citron, saften,1/1 -1 glas grøn curry paste,1 pose frisk spinat,Salt & peber

Grønne linser
Grønne linser er super sunde og jeg holder meget af at bruge dem i min madlavning. De skal ikke sættes i blød, men koges i ca. 30 minutter. De er en god kilde til proteiner og kostfibre og holder dig mæt i lang tid af gangen. De er også super lækre at bruge i supper, salater, vegetar lasagne, gryderetter, vegetarfrikadeller og sikkert i mange flere retter. Du kan se alle mine opskrifter med grønne linser her.








Den er vegansk ?✔️?
Ja, det er den jo egenligt også. Det burde jeg måske have kaldt den i overskriften 🙂
Pivlækker ret, der kører fint kold til næste dags frokost
?
Dejligt at høre 🙂 <3
Gør det nogen forskel, om man bruger rød eller grøn currypaste?
Og hvor meget frisk spinat er der tale om? 🙂
Hej, du kan både bruge rød og grøn currypaste, men de smager forskelligt.
Du ska bruge ca 200-250 g frisk spinat 🙂
Har du erfaringer med hvordan retten har det med at blive frosset ned?
Nej det har jeg desværre ikke, men det tror jeg godt den kan 🙂
Jeg har frosset den Det kan den sagtens
Kan man undvære bulgur og tilføje flere linser? Eller har du et andet bud på hvad man kan sætte i stedet fir bulgur. Min kæreste tåler ikke gluten og derfor ikke bulgur.
Hej, du kan sagtens bare tilsætte flere linser. Nok 1 dl til. Ellers kan du også tilsætte kikærter (ligesom jeg har gjort i denne ret: https://www.beetrootbakery.dk/2020/03/vegetarisk-ret-med-linser-og-kikaerter/).
KH Katharina
Kan bulgur erstattes med quinoa?
Det vil jeg tro, men har ikke prøvet det. Ved at flere har erstattet med cous cous med stort held 🙂
Et kæmpe hit for både store og små her i huset☺️. Serverede den med græsk yoghurt, naan-brød og koriander. Helt sikkert en ret der skal laves igen.
Ej det er jeg bare vildt glad for at høre. Dejligt I kunne bruge opskriften og lyder super lækkert med naan-brød og koriander til. Tusind tak for din kommentar 🙂
Blev lige lidt stærk😋men smagte virkelig godt ✨✨laver det helt sikkert igen 🧡✨
Tak, det er jeg meget glad for at høre ❤️
Skal currypasten ikke brændes af?
Det plejer jeg faktisk ikke at gøre, men du kan sagtens putte det i sammen med krydderierne, hvis du har lyst til det 🙂
Skal der spises noget til, som fx ris? Eller spiser man den bare som den er?
Hej Michelle,
Jeg spiser den bare, som den er 🙂 Man kan sagtens spise ris til eller noget lækkert pandebrød eksempelvis, men det behøves ikke.
Skal linserne koges 30-40 min., inden de skal simre 10-15 min.?
Hej Anne, Nej de skal rå ned, så de koger sig møre sammen med de andre ingredienser 🙂
Lækker linseret
Tusind tak. Dejligt at høre 🙂
Helt vild lækker og velsmagende opskrift ❤️
Det et jeg bare glad for at høre. Tusind tak for din kommentar 🙂 <3
Virkelig skøn ret og nem at lave.
Det er jeg glad for at høre 🙂 Tusind tak for din kommentar.
Jeg er ny inden for det veganske område, så når jeg har købt en dåse kogte grønne linser, betyder det så de ikke skal koge med? Ja undskyld hvis nogle tager sig til hovedet 😅
Mvh Sarah Liv
Overhovedet ikke, det er et rigtig godt spørgsmål 🙂 De skal nemlig ikke koge med, men bare varmes op. Jeg har ikke testet opskriften med dåselinser, men hvis du prøver, så skal du nok undlade noget af væsken og så først tilsætte linserne i de sidste 10 minutters tid 🙂
Jeg prøver grønne linser for første gang, så undskyld hvis det er et dumt spørgsmål, men skal jeg lægge låg på mens de koger?
Der er ingen dumme spørgsmål her i bageriet 🙂 Nej, det skal du ikke.
Bh Katharina
Hej
Jeg har lige lavet retten i dag. En lækker og nem ret. Jeg brugte havreris i stedet for bulgur 1 til 1.
Det smagte fantastisk og ikke sidste gang den bliver serveret 😊
God pinse😊
Dbh Sussie
Rigtig god opskrift og ikke tidskrævende. Dog er 15 min til linserne ikke nok.
Jeg skal prøve denne opskrift i dag, den lyder og ser super lækker ud. Når du skriver 1 glas grøn karry, hvor mange gram er det så? Vi har nemlig karrypasta i store bøtter af 300 g, tror den bliver lige stærk nok hvis jeg putter sådan en mængde i 😉
Dejligt du vil give den et skud 🙂 Åååh det ved jeg ikke sådan lige. De kan også variere meget i styrke og kvalitet. Så jeg vil sige, hellere starte med for lidt og så kan du løbende komme mere i. Så måske bare start med 2 spsk og så kom mere i, hvis du synes 🙂
Hej
Jeg er spændt på at prøve din opskrift. Jeg har to dåser med kogte grønne linser i saltlage. Kan jeg bruge dem? eller skal de være tørre?
På forhånd tak
Det kan du sagtens 🙂 Jeg har ikke testet opskriften med dåselinser, men hvis du prøver, så skal du nok undlade noget af væsken og så først tilsætte linserne i de sidste 10 minutters tid 🙂
Jeg elsker denne gryderet. Jeg har lavet den rigtig mange gange og varieret den på forskellige måder. Man kan sagtens bruge frossen spinat. Man kan også bruge grønkål i stedet for spinat. Den grønne karrypasta kan skiftes ud med rød karrypasta, og de grønne linser med røde linser. Jeg bruger ikke bulgur, men guldhirse.
Tusind, tusind tak for at dele dine erfaringer med opskriften med os. Lyder spændende med guldhirse. Det har jeg ikke så meget erfaring med selv, men det skal prøves 🙂
Lækket og nem ret.
Mega lækker og nem. Børnene er også vilde med retten👍
Det er jeg glad for at høre. Tak for din kommentar 🙂
Nem og lækker
Super lækker
Jeg brugte opskriften som udgangspunkt, og puttede majs, gulerødder og grønne bønner med i. Det smagte godt! Dejlig nem opskrift, godt stillet op i punkter.
Har lige lavet det til aften. Retten smager helt vildt godt🫶
Meget lækker og let at lave!
nem og lækker ret. Tak for den!
En super lækker og velsmagende ret…som oven i købet er nem 😃
Jeg havde hverken bulgur eller spinat, brugte i stedet for quinoa og fintsnittet spidskål. Jeg havde faktisk heller ikke karrypasta…miksede karry med noget kokosmælk og blandede det i. Toppede med frisk persille – lækkert 👍
Hej Birgit, hvor lyder det som en fantastisk version. Hvor er du kreativ! Tak for din dejlige feedback 🙂 Bh Katharina