Ristede grønne linser

Hvis du er på jagt efter noget nemt, lækkert og anderledes til at drysse på diverse retter, så er de her ristede grønne linser lige noget for dig. De bliver sprøde, salte og fulde af smag.

Det er den slags opskrift, der hurtigt bliver en fast del af hverdagen, fordi den er så nem, enkel og alsidig. Jeg bruger dem selv som topping på salater, supper eller ekstra crunch i en wrap.

Ristede grønne linser i en skål

Reklamelinks er markeret med*

Ristede grønne linser i en skål
Ingen bedømmelser endnu

Ristede grønne linser

Ristede grønne linser er super nemme at lave. Brug dem som toppings på supper og salater eksempelvis eller spis dem som en snack.
Her har jeg krydret med hvidløgspulver og løgpulver, men du kan sagtens bare bruge olivenolie og flagesalt
Antal: 1 portion

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Ingredienser 

  • 200 g tørrede linser (svarer til ca. 2 dåser)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk kværnet peber

Tilberedelse

  • Skyld linserne og kog dem i 20 minutter. Si vandet fra og dup dem let tørre.
  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  • Kom dem i en skål og bland dem med krydderierne. Hæld dem på en bageplade og spred dem godt ud.
    Bag dem i ca. 25 minutter eller til de begynder at blive sprøde. Rør rundt undervejs.
  • Spis dem direkte eller lad dem køle af og gem dem i en lufttæt beholder.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på dahl med grønne linser og se også her for endnu flere opskrifter med grønne linser.

Dahl med grønne linser
Cremet og smagfuld dahl med grønne linser, kokosmælk og spinat. Spis den evt. med noget brød til. Perfekt både til hverdagsmad og gæstemad. Portionen giver til 3-4 portioner. 4 hvis du har noget tilbehør til.
Gå til opskrift
dahl med grønne linser servering
Grøn salat med ristede grønne linser

Ingredienser i ristede grønne linser

  • Grønne linser: De grønne linser er hovedpersonen i opskriften. De skal være kogt på forhånd, og det er vigtigt, at de er godt drænede og gerne en smule tørre, inden de kommer i ovnen. Det hjælper med at få dem helt sprøde.
  • Olivenolie: Et lille skvæt olie er nok til at få linserne sprøde og gyldne i ovnen. Olivenolie tilføjer også en god, rund smag, men du kan også bruge rapsolie eller solsikkeolie, hvis det er det, du har i skabet.
  • Flagesalt: Flagesalt giver ikke bare smag, men også en lille ekstra tekstur, som klæder de sprøde linser godt. Du kan også bruge almindeligt fint salt, men jeg synes, flagesaltet giver det sidste lille løft.
  • Hvidløgspulver: Hvidløgspulver tilføjer en mild, aromatisk smag, som passer perfekt til de ristede linser. Det brænder ikke på i ovnen på samme måde som frisk hvidløg, og derfor er det et godt valg her.
  • Løgpulver: Løgpulver giver en afrundet umamismag, som virkelig får linserne til at smage af mere. Det spiller godt sammen med hvidløgspulveret og tilføjer dybde uden at dominere.

Brug dine ristede grønne linser på mange måder

Ristede grønne linser kan bruges til alt muligt. De fungerer fantastisk som snack som de er. Lune og sprøde direkte fra ovnen. Men de kan også bruges til meget mere end det. Jeg elsker at drysse dem over en grøn salat, hvor de giver både smag og tekstur. De kan også bruges som crunch på en cremet suppe, hvor de spiller godt op mod noget blødt som fx en kartoffel-porresuppe eller en græskarsuppe.

I madpakker er de også geniale. Put dem i en wrap med hummus og grøntsager, og du har en både sprød og proteinrig fyldning. Eller brug dem som topping på en bowl med ris, avocado og grønt. Det giver et ekstra pift og gør retten mere mættende.

Har du børn, kan du servere dem som et sundere alternativ til chips. De smager salt og krydret og har den dér tilfredsstillende sprødhed, som mange savner i sundere snacks.

Måske er disse opskrifter med grønne linser også noget for dig?

Svamperagout med grønne linser
Nem og lækker vegetarisk aftensmad med masser af umami og smag. Retten er fuld af svampe og grønne linser og serveres med frisk pasta.
Gå til opskrift
vegetarisk svamperagout opskrift
Dahl med grønne linser
Cremet og smagfuld dahl med grønne linser, kokosmælk og spinat. Spis den evt. med noget brød til. Perfekt både til hverdagsmad og gæstemad. Portionen giver til 3-4 portioner. 4 hvis du har noget tilbehør til.
Gå til opskrift
dahl med grønne linser servering
Spinatlasagne med grønne linser
Den lækreste spinatlasagne med grønne linser, citron og mornaysauce. Den kan holde sig på køl i flere dage og kan også fryses ned.
Gå til opskrift
spinatlasagne med grønne linser i et fad

Oftest stillede spørgsmål til ristede grønne linser

Kan ristede grønne linser fryses?

Nej, de bliver bløde og mister sprødheden efter optøning. De smager bedst friskristede.

Hvor længe kan de holde sig?

De holder sig sprøde i mange dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Kan jeg bruge andre slags linser?

Grønne linser er bedst, fordi de holder formen. Jeg har ikke selv testet, men andre faste linser, såsom belugalinser, vil også kunne bruges.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments