Den lækreste proteinrige edamame spread med avocado. Den er super nem at lave og smager fantastisk på et stykke rugbrød eller brød. Evt. med nogle toppings. Lav den på 15 minutter.

Reklamelinks er markeret med*

Edamame spread
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 dl edamamebønner
- 1 moden avocado
- 1 ½ spsk citronsaft
- 1 spsk skyr eller creme fraîche
- salt og peber
Derudover
- 2 skiver ristet fuldkornsbrød
- 1 -2 tsk crispy chili oil
- 1–2 spsk purløg
- 1–2 tsk hampefrø
- ½ tsk flagesalt
Tilberedelse
- Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem stå 5 minutter. Skræl avocadoen og fjern stenen.1 dl edamamebønner
- Kom avocado, edamamebønner, citronsaft og skyr (eller creme fraîche) i en skål og blend med en stavblender til en cremet masse. Eller mos med en gaffel hvis du foretrækker lidt tekstur og har en god gaffel.1 moden avocado,1 1/2 spsk citronsaft,1 spsk skyr eller creme fraîche,salt og peber
- Smag til med salt og peber.
- Fordel blandingen på det ristede brød og drys det ene med chili olie og det andet med hakket purløg, hampefrø og lidt olivenolie. Tilføj eventuelt lidt ekstra flagesalt.2 skiver ristet fuldkornsbrød,1 -2 tsk crispy chili oil,1–2 spsk purløg,1–2 tsk hampefrø,1/2 tsk flagesalt
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på linse hummus og hvis du er på udkig efter opskrifter med edamamebønner, så har jeg en masse opskrifter her.

Ingredienserne i edamame spread (og mine små tricks)
Avocado: Den giver den der smørbare, luksus-cremede base. Brug en moden avocado, så slipper du for klumper og hårdt arbejde.
Citronsaft: Det løfter det hele og gør, at spreadet føles friskere. Du kan også bruge lime.
Skyr eller creme fraîche: Begge dele er virkelig gode, så vælg efter humør eller hvad du har i køleskabet.
Edamamebønner: De giver struktur og en mild, grøn smag. Jeg elsker at have dem i fryseren, fordi de gør det nemt at lave noget lækkert på få minutter.
Salt og peber: Her må du gerne smage dig frem. Jeg synes især saltet er vigtigt, fordi det får både avocado og edamame til at smage af mere.

Toppings, der gør hele forskellen
Retten fungerer uden, men med dem bliver den bare mere lækker med toppings, hvis du spørger mig. Her er nogle forslag til toppins, men listen er meget længere.
Chiliflager: Hvis du vil have lidt varme. Jeg bruger dem ofte, når det skal føles lidt “café-agtigt”.
Crispy chili oil: Det har jeg brugt på billedet her. Man kan købe det flere steder. Blandt andet i asiatiske supermarkeder.
Purløg: Giver et mildt løg-pift og friskhed.
Hampefrø: Jeg elsker den nøddeagtige smag.
Flagesalt: Det lille knas på toppen er virkelig prikken over i’et.

Sådan får du den bedste konsistens
Jeg plejer at gå efter en cremet konsistens, men stadig med en anelse tekstur. Mit bedste tip er at blende kort og så stoppe, når den stadig har lidt struktur. Hvis du er til helt smooth edamame dip, så giv den lidt ekstra og skrab gerne siderne ned undervejs, så det hele bliver ens.
Og hvis du moser med gaffel, får du en mere rustik version, som jeg faktisk synes er vildt hyggelig på brød.

Serveringsidéer jeg selv bruger igen og igen
Det her er sådan en ting, der hurtigt kan få flere “liv” i løbet af ugen, og det er jeg kæmpe fan af.
- På ristet fuldkornsbrød med toppings og et ekstra dryp olie
- Som edamame dip til gulerødder, agurk, peberfrugt og sukkerærter
- I en wrap med sprød salat, tomat og halloumi
- Som grønt smørelse i en sandwich i stedet for mayo
- På et lille tapasbord med oliven, knækbrød og sprøde grøntsager
Hvis jeg serverer den til gæster, kan jeg også godt lide at lave den lidt mere “dip-agtig” og sætte den på bordet med grøntsagsstave og brød. Den ser så flot ud, især med purløg og frø på toppen.

Måske er disse dips og spreads også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til edamame spread
Kan edamame spread laves i forvejen?
Ja, du kan sagtens lave den i forvejen. Jeg synes, den er bedst samme dag, men den kan fint laves nogle før og stå på køl.
Hvor længe holder den sig?
Den kan holde sig i køleskabet i cirka 1–2 dage i en tætsluttende beholder. Farven kan blive lidt mørkere, men smagen er stadig god.
Kan jeg bruge andre bønner end edamame?
Ja, det kan du godt. Edamame giver den klassiske grønne smag, men grønne ærter kan også fungere (smagen bliver lidt sødere).
Kan opskriften fryses?
Nej, jeg vil ikke anbefale at fryse den. Avocado ændrer konsistens, når den har været frosset, og spreadet kan blive vandet og lidt trist.
Kan den laves uden mejeri?
Ja, det kan du. Skift skyr/creme fraîche ud med en plantebaseret yoghurt eller bare en ekstra smule olie og citron for at få den cremet nok.











