DIY/ Værtindegaver

Hjemmelavet bodyscrub med lavendel

hjemmelavet bodyscrub med lavendel

Der er noget ekstra luksus over et bad, hvor man forkæler kroppen med en omgang bodyscrub. Her har jeg lavet en hjemmelavet bodyscrub med lavendel og den dufter himmelsk. Jeg er hverken ekspert i hudpleje eller skønhed, men jeg synes sådan en her hjemmelavet scrub snildt måler sig med flere af de købeversioner, jeg har prøvet. Et stort plus er også, at man ved præcis, hvad man putter på huden OG så er det meget billigere at lave sin egen bodyscrub i forhold til at købe.

Nem bodyscrub med lavendel, sukker og mandelolie

I denne version har jeg brugt mandelolie, sukker, lavendelolie (en æterisk olie, der dufter) og tørrede lavendelblomster. Man kan lave scrubs på mange måder, så her kommer nogle forslag til, hvad du kan bytte ud, hvis du ikke lige har ingrediensen.

Olier

Hvis du ikke har noget mandelolie (eller ikke kan tåle det), så prøv med en anden olie. Dog vil jeg anbefale én, som ikke har så kraftig en duft. Man kan eksempelvis godt lave scrubs med olivenolie, men jeg tror personligt, det bliver for gennemtrængende en duft for mig.

 

Sukker

I denne opskrift har jeg brugt rørsukker, men du kan også sagtens bruge almindeligt sukker eller andre former for sukker. Sukkerkornet er det der giver scrub effekten, så vælg sukker efter, hvor grov du gerne vil have din scrub. Har du ingen sukker, kan du også bytte ud med salt. Det har jeg dog ikke selv testet endnu, men der findes en masse opskrifter på nettet med bodyscrubs med salt.

 

Lavendelblomster

De tørrede lavendelblomster kan godt undlades, da lavenolien sørger for duften, men de pynter fint og giver et flot farvespil.

 

hjemmelavet bodyscrub med lavendel

Hjemmelavede bodyscrubs

Det er faktisk ikke første gang, jeg har lavet min egen scrub, så hvis du er på udkig efter inspiration til flere opskrifter på hjemmelavet bodyscrub, så har jeg også disse, som du kan tjekke ud:

Hjemmelavet bodyscrub med mynte, bosyscrub med lime og kokos og hjemmelavet bodyscrub med kaffegrums.

hjemmelavet bodyscrub med lavendel

hjemmelavet bodyscrub med lavendel

hjemmelavet bodyscrub med lavendel

Brugsvejledning og opbevaring

Jeg har haft sådan en her krukke stående i to måneders tid nu og den holder sig stadig fint. Som du nok kan regne ud, så er det ikke hver gang, at jeg er i bad, at jeg bruger den, så hvis du bruger den oftere, så holder den knap så længe. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor meget du bruger af gangen, men jeg vil mene, at en lille håndfuld pr bad er fint 🙂

Hvis du oplever at din scrub tørrer ind, så kan du altid fylde lidt ekstra olie på den og lukke låget igen.

Opskrift på hjemmelavet bodyscrub med lavendel

ingredienser

  • 1 dl rørsukker
  • 1/2 dl mandelolie
  • 3-4 dråber lavendelolie
  • Evt. 1 spsk tørret lavendelblomster

Sådan gør du:

1

Bland alle ingredienser i en skål og hæld det på et glas, der lukker tæt.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.