Aftensmad/ Vegetar

Vegetariske gulerodsfrikadeller

Vegetariske gulerodsfrikadeller

Her har du (endnu) en opskrift på vegetariske frikadeller. Denne gang er det vegetariske gulerodsfrikadeller med blandt andet kartoffelmel, æg, løg og hvidløg. De er super sunde og både nemme og billige at lave. Win win win. Hvis du synes de har en sjov konsistens, så er det kartoffelmelet, der får dejen til at flyde lidt ud i siderne. Jeg laver ellers sjældent noget med kartoffelmel, men til disse deller er det genialt.

Tilbehør til vegetariske gulerodsfrikadeller

Jeg får ofte spørgsmål angående inspiration til, hvad man kan spise vegetariske frikadeller til. Jeg svarer altid, at man kan spise dem til alt muligt, men en lækker salat til er i hvert fald et godt bud 🙂 Så her har jeg samlet nogle af mine salat favoritter, som smager godt til de her gulerodsfrikadeller:

Rødbedesalat med sesam og feta

Kartoffelsalat med sesam, oliven og grønne bønner 

Quinoasalat med kikærter

Vegetariske gulerodsfrikadeller

Opskrifter på vegetariske frikadeller

Jeg har efterhånden fået mig en god samling opskrifter på vegetariske frikadeller, så her er en masse opskrifter, du kan prøve, hvis du også elsker grønne deller eller du gerne vil til at spise mere vegetarisk 🙂

Quinoafrikadeller med majs og gulerødder

Vegetariske blomkålsfrikadeller

Veganske frikadeller med røde linser og peanuts 

Squashfrikadeller

Vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Vegetariske gulerodsfrikadeller

Opskrift på vegetariske gulerodsfrikadeller

Print opskrift
Antal: ca 16 stk

ingredienser

  • 450 g gulerødder
  • 1 mellemstort løg
  • 1 hvidløg
  • 1 tsk peber
  • 1/2 tsk salt
  • 4 æg
  • 2,5 dl kartoffelmel
  • Olivenolie til at stege

Sådan gør du:

1

Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Pres vandet godt ud af de revne gulerødder og hæld dem op i en stor skål.

2

Hak løg og hvidløg og tilsæt.

3

Kom de resterende ingredienser i og rør godt rundt.

4

Steg dellerne på en pande med rigeligt med olivenolie. Skru gerne op for varmen til at starte med, så de kan samle sig på panden. Skru derefter ned, så de bliver gennemstegte.

 


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

 

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.