Aftensmad/ Aftensmad tilbehør/ Vegetar

Vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Vegetariske bøffer med kidneybønner

Her har I (endnu) en opskrift på vegetariske deller, og jeg tør godt love, at det ikke bliver den sidste! Jeg elsker nemlig at eksperimentere med vegetariske bøffer og frikadeller, og oftest bliver resultatet ret så lækkert.

Disse vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler smager himmelsk og er nogle jeg har lavet en hel del gange efterhånden. Du kan enten forme dem som små deller, eller du kan lave dem større og så fungerer de helt perfekt i en burger. De er sprøde udenpå og svampede og bløde inden i, så derfor er de særligt gode i en burger.

Sunde vegetariske bøffer med kidneybønner og søde kartofler

Jeg har krydret med spidskommen, salt og peber, men du kan sagtens også bruge andre krydderier. Jeg bruger stort set aldrig chili i min madlavning pga børnene, men jeg tror, at chili ville gå godt til de søde kartofler og bønnerne. Men prøv dig frem 🙂

Vegetariske bøffer med kidneybønner

Vegetariske deller til mange dage

Opskriften her giver til ca 20-25 stk (afhængigt af hvor store du laver dem selvfølgelig), så der er rigeligt. De kan sagtens holde sig et par dage og smager også rigtig godt kolde, men hvis du vurderer, at de ikke bliver spist, så kan de også komme i fryseren.

Vegetariske bøffer med kidneybønner  kidneybønnebøffer

Mine bedste opskrifter på vegetariske frikadeller

Her har du tre opskrifter på vegetariske deller, som også smager helt fantastisk.

Quinoafrikadeller med majs og gulerødder

Vegetariske blomkålsfrikadeller

Nemme gulerodsdeller

Vegetariske bøffer

Opskrift på bøffer med kidneybønner og søde kartofler:

Print opskrift
Antal: 20-25 stk (hvis man former som frikadeller, der er til ca 9 bøffer)

ingredienser

  • 1 løg
  • 3 hvidløg
  • 2 dåser kidneybønner
  • 450 g sød kartoffel ( 1 stor)
  • 2 æg
  • 2 dl rasp
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Olie til at stege i

Sådan gør du:

1

Fjern væsken fra bønnerne og blend dem med en stavblender.

2

Skræl de søde kartofler og riv på et rivejern på den grove side og bland med bønnerne.

3

Løg og hvidløg hakkes fint og tilsættes sammen med alle de andre ingredienser.

4

Form bøfferne i ønskede størrelser og steg dem på en pande i ca. 8-10 minutter på hver side. De kommer til at være dejligt sprøde udenpå og lidt svampede inden i.


Pssst… Følg også med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke og hverdagsmagi, samt min Facebook-side, hvor jeg deler interessante links og giver besked, når der er nye indlæg på bloggen. Følg også bloggen via Bloglovin’ her.

Måske kan du også lide disse indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.