Sunde pølsehorn

En hver der smører madpakke ved, at en god opskrift på pølsehorn er et must! Denne her opskrift på sunde pølsehorn er gennemtestet og godkendt af både store og små her i huset, inkl mormor. Jeg smører madpakke til min datter hver dag, så det var vigtigt for mig med nogle pølsehorn fuld af gode sager, og som hun rent faktisk spiser. Det lykkedes mig heldigvis at komme frem til en opskrift på sunde pølsehorn, som er godkendt.

Tjek også mine andre madpakke opskrifter her >>>

Dejen indeholder fuldkornshvedemel og derudover er der både revet squash og spinat i. Derfor den fine grønne farve. Selvom min datter godt kan være lidt grøntsagsforskrækket, så spiser hun glædeligt de her pølsehorn. Muhaha.

sunde pølsehorn

Sunde pølsehorn med squash og spinat

Der er intet mindre end en hel squash i disse pølsehorn og fem ‘kugler’ frossen spinat. Man smager det faktisk ikke rigtigt, men udover at give på grøntsagskontoen, så er de med til at gøre dejen svampet. De er hverken tørre på anden eller tredjedagen.

Jeg har ikke testet, men du kan helt sikkert også bytte squash og spinat ud med andre grøntsager. Revet gulerod er jo oplagt. Derudover så tror jeg også det kunne være lækkert med nogle solsikkekerner eller hørfrø i dejen.

squash pølsehorn

Leder du efter flere madpakke opskrifter, så er disse måske noget for dig: Proteinboller med skyr og gulerod (kan også bruges til pølsehorn), nemme æggemuffins med bacon og broccoli, madmuffins med kylling og squash, pølsehorn med broccoli

Reklamelinks er markeret med*

sunde pølsehorn
5 fra 3 stemmer

Sunde pølsehorn

Sunde pølserhorn med fuldkorn, spinat og squash. Perfekte til madpakken og til at tage med på tur.
Antal: 25 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
45 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter

Ingredienser 

  • 5 kugler frossen spinat
  • 1 squash
  • 2 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 tsk salt
  • ½ dl olie
  • 500 g hvedemel
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • pølser
  • 1 æg (til at pensle med)
  • sesam til at drysse med

Læg alle varer i kurv på Nemlig

Tilberedelse

  • put den frosne spinat i en skål og hæld kogende vand over.
  • Skyld squashen og riv den på et rivejern. Pres al væsken ud mellem hænderne og gem sqashen i en skål.
  • Si nu vandet fra spinaten (hvis den er tøet op) og hak den. Hæld den over til din squash.
  • Nu til selve dejen. Opløs gær i vandet og tilsæt så yoghurt naturel.
  • Tilsæt derefter salt, olie og squash og spinat.
  • Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt det enten i hænderne eller i en røremaskine.
  • Del dejen i to eller tre (alt afhængigt af, hvor store dine pølsehorn skal være) og rul dem til flade cirkler (se evt. billedet her i indlægget). Læg pølserne ude i den brede ende og rul. Læg dem på bagepapir med lukningen ned af. Nu skal de hæve i ca. 45 minutter.
  • Når de har hævet, tændes ovnen for 200 grader (varmluft). Pens med et pisket æg og drys med sesam. Bag dem i ca. 20-25 minutter og lad dem køle af på en bagerist.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 3 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Grove pølsehorn til madpakken

Disse sunde og grove pølsehorn er bagt med en bladning af hvedemel og fuldkornshvedemel. I fuldkornshvedemel er hele kornet malet og det er med til at give brødet en grovere struktur. Man kan sikkert også bytte ud med eksempelvis grahamsmel eller en anden grov og fiberrig meltype.

squash og spinat pølsehorn

Det kan du også lave med dejen til sunde pølsehorn

Hvis du har noget dej til overs (hvis der nu ikke var nok pølser), så kan du bruge resten til at lave eksempelvis boller. Så får du de skønneste boller, som er super til frokosten og madpakken. Jeg har brugt dem til sandwich med en vegetardelle i og det smagte super godt.

Du kan også bruge dejen til at lave pizzasnegle eller flute. Måske bruge dem som burgerboller.

squash boller
Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments