21. september 2015

Opskrift: Æggefri æggesalat

11349272_803357809763590_1077602089_n_zps7iw7h5xt.jpg
 photo 11349272_803357809763590_1077602089_n_zps7iw7h5xt.jpg
 photo 11887202_760728100719818_1324670986_n_zps8bngaxnw.jpg

For lidt tid siden gik jeg helt tilfældigt forbi nogle boder på Gammeltorv, som lokkede med smagsprøver og glade smil. Det viste sig at være et slags vegansk madmarked, hvor forskellige ildsjæle delte pindemadder og flyers ud. Jeg lever ikke vegansk, men som jeg før har nævnt, så elsker jeg at udforske andre køkkener og måder at lave mad på. Når man lever vegansk, så er der rigtig meget man ikke må spise; Æg, mælk, smør, kød, yoghurt, flødeskum osv. osv…. Til gengæld findes der rigtig mange veganske alternativer, som man istedet kan putte i sine retter; gærpulver, havremælk, soyanuggets, tofu, diverse køderstatningsprodukter – for bare at nævne nogle få. De fleste af dem har jeg ikke særlig meget erfaring med, så det var interessant at smage og høre nærmere om de forskellige produkter. Jeg fik spist mig godt mæt (det var ret så lækkert, så kunne ikke helt stoppe!!) og faldt pladask for en æggefri-salat som smagte himmelsk! Jeg udfrittede hende der havde boden om opskriften, og her har I så min version på æggefrisalat, der i stedet består af kikærter, selleri og soyayoghurt 🙂

Det skal du bruge:
1 dåse kikærter
1 lille løg
2 spsk. citronsaft
1 dl. soyayoghurt
1/2 tsk. salt
2 tsk. hørfrøolie
1 selleri
1 håndfuld frisk persille
1 spsk. hørfrø
1 spsk. karry

Sådan gør du:
1. Kikærterne hakkes groft eller køres gennem foodprocessoren på ‘pulse’ (hvis man har sådan en fancy én 😉 ). Konsistensen skal være ‘flaget’ i det.
2. Hak løget fint eller riv det på et rivejern.
3. Hak persillen og selleristangen groft og bland derefter alle ingredienser. Hver gerne lidt tilbageholden med karryen, da det kan været meget forskelligt, hvor stærke sådan nogle er i styrke.
4. Rør godt rundt og smag til med salt.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments