16. februar 2017

Greenie med Spinat og avocado

greenie1
greenie2
greenie3

Smoothies med spinat og avocado? Ja, det lyder måske underligt, men smoothies kan faktisk gemme på rimelig store mængder grønsager og stadig smage godt. Det er jo ren win win. Personligt elsker jeg smoothieskåle. Både som morgenmad drysset med nødder, men også som mellemmåltid eller dessert om aftenen. Derfor sørger jeg også altid for at have frosne bananer og blåbær i fryseren, så jeg kan bikse en portion sammen, hvis jeg bliver lækkersulten. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg ikke har overskud i hverdagen til at bokse med blenderen, selvom det sikkert også meget er en vanesag… Men det virker nu så uoverskueligt, når jeg står der med morgenhår, og det eneste jeg har lyst til er min kaffe 😉 Til gengæld så tager jeg mig altid ekstra god tid til at kæle om morgenmaden i weekenderne, og der synes jeg, det kan være vildt lækkert med en kold smoothieskål. Især på en varm sommerdag. 

Greenie med spinat og avocado
Det skal du bruge (til 1 portion):

½ avocado
1 håndfuld frisk spinat
1 kiwi
2 spsk. skyr
1 spsk. agavesirup
½ dl. mandelmælk
1 frossen banan

Pynt evt. med friske blåbær, banan, kiwi og hampefrø

Så nemt er det:
Put mandelmælk og skyr i bunden af blenderen og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Blend til smoothien er helt flydende

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments