Chokolademousse med tofu

Her har I opskriften på en nem, vegansk chokolademousse med tofu, som både er luftig, cremet og fyldt med dyb chokoladesmag. Denne tofu chokolademousse er et hit hjemme hos mig, både når vi skal have noget nemt og lækkert på en hverdagsaften, og når der skal lidt ekstra forkælelse på bordet i weekenden.

Det smarte ved denne opskrift er, at den er hurtig at lave og kræver få ingredienser. Og selvom man måske tænker, “Tofu i dessert?”, så lover jeg, at silketofuens neutrale smag og silkebløde konsistens gør den perfekt som base i denne mousse. Den suger smagen til sig fra den mørke chokolade, appelsinskal og vanilje, og resultatet er en vegansk chokolademousse, der både er intens og afbalanceret.

chokolademousse med tofu

En cremet og luftig vegansk chokoladedessert

Reklamelinks er markeret med*

chokolademousse med tofu
Ingen bedømmelser endnu

Chokolademousse med tofu

Den lækreste silkebløde chokolademousse med tofu. Den har en intens smag af chokolade med et strejf af appelsin. Perfekt hverdagsdessert eller dessert for gæster.
Lav gerne moussen dagen i forvejen. Opskriften giver til 2-3 portioner.
Antal: 2 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 2 timer 5 minutter

Ingredienser 

  • 100 g mørk chokolade, gerne 70%
  • 1 spsk kakao
  • 300 g silketofu
  • ¾ dl agavesirup
  • ½ tsk vaniljeekstrakt
  • ½ appelsin, skal og saft
  • en knivspids salt
  • evt. flagesalt, blåblr og chokoladespåner til at drysse over

Tilberedelse

  • Smelt chokoladen i et vandbad og kom så alle ingredienserne i en minihakker. Eller brug en stavblender.
    100 g mørk chokolade, gerne 70%,1 spsk kakao,300 g silketofu,3/4 dl agavesirup,1/2 tsk vaniljeekstrakt,1/2 appelsin, skal og saft,en knivspids salt
  • Blend til konsistensen er smooth. Kom moussen i glas og stil dem på køl i minimum 2 timer. Du kan både pynte før og efter du kommer på køl. Det er helt op til dig.
    evt. flagesalt, blåblr og chokoladespåner til at drysse over
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

Ingen bedømmelser endnu
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på sunde romkugler med sorte bønner.

Sunde romkugler med sorte bønner
Ingen der smager de her romkugler, vil kunne gætte, at der er en hel dåse sorte bønner i. De er både super sunde og smager virkelig godt.
Gå til opskrift
sunde romkugler med sorte bønner
ingredienser til chokolademousse med tofu
chokolademousse med tofu

Ingredienser i chokolademousse med tofu

Her får du et overblik over de ingredienser, der giver denne tofu chokolademousse sin fyldige smag og silkebløde tekstur:

  • Mørk chokolade: Chokoladen er den bærende smag i moussen. Jeg foretrækker en mørk chokolade med 70 % kakao. Det giver en dyb, intens smag, uden at det bliver for sødt. Du kan vælge en med smagsnoter af appelsin eller havsalt for ekstra dybde.
  • Kakao: Et ekstra skud kakao fremhæver chokoladesmagen og giver en mere kraftig og afrundet smagsprofil. Det hjælper også med at give moussen lidt mere fylde.
  • Silketofu: Silketofu er hemmeligheden bag den cremede konsistens. Den er meget blødere end almindelig tofu og blender helt glat, hvilket gør den ideel i desserter. Den indeholder ikke smag i sig selv, så den suger smagen fra de øvrige ingredienser og giver samtidig struktur.
  • Agavesirup: Agavesirup giver sødme og har en mild smag, der ikke overdøver chokoladen. Du kan også bruge ahornsirup, hvis du har det på lager. Det ændrer lidt på smagsprofilen, men det fungerer fint.
  • Vaniljeekstrakt: Vanilje løfter chokoladesmagen og giver en mere afrundet, dessertagtig oplevelse.
  • Appelsinsaft og -skal: Appelsinen tilfører friskhed og en let syrlighed, der balancerer den tunge chokolade.
  • Evt. chokoladeknapper og flagesalt til pynt: Lidt pynt gør det ekstra indbydende. Chokoladeknapper giver lidt bid, og flagesalt fremhæver smagen.

Vil du have variation, kan du sagtens tilføje lidt kaffe, chili eller kanel til opskriften.

Derfor fungerer silketofu så godt i chokolademousse

Hvis du aldrig har prøvet at bruge silketofu i en dessert før, så forstår jeg godt, hvis du er lidt skeptisk. Men her taler vi om silketofu og det er altså en helt anden sag end den faste tofu, du måske kender fra wokretter eller salater. Silketofu er ekstremt blød og fin i strukturen, og når den blendes sammen med de øvrige ingredienser, bliver den helt glat og fløjlsblød. Nærmest som en let ganache.

Det smarte er, at silketofu ikke har nogen markant smag i sig selv. Det betyder, at den fungerer som en perfekt, neutral base, der bare suger alle de lækre smage til sig. Og så giver den en god mæthedsfornemmelse uden at være tung, hvilket gør denne veganske chokolademousse både tilfredsstillende og let på samme tid.

Sådan får du den bedste smag og konsistens

Når det kommer til chokolademousse, så handler det hele om balance. Den skal være luftig, men stadig have en vis tyngde. Den skal smage intenst af chokolade, men ikke være bitter. Og så skal den selvfølgelig have en cremet konsistens, som næsten smelter på tungen.

Mit første tip er at bruge en god chokolade. En mørk chokolade med høj kakaoprocent giver den bedste smag, og jo bedre kvalitet, jo mere lækker bliver moussen. Husk at smelte chokoladen nænsomt, så den ikke brænder på.

Det næste er at blende tofu og de øvrige ingredienser grundigt. Jeg bruger en stavblender eller en minihakker og blender det hele sammen, indtil massen er helt glat. Der må ikke være nogen klumper, og du skal gerne opnå en konsistens, der minder om en tyk creme.

Til sidst vil jeg sige: lad moussen trække på køl i mindst et par timer, gerne længere. Den sætter sig og bliver mere fast, samtidig med at smagene udvikler sig. Hvis du har tid, så lav den dagen før. Det gør faktisk bare resultatet endnu bedre. Og server den kold, gerne med lidt flagesalt eller revet chokolade på toppen. Det er prikken over i’et.

chokolademousse med tofu
chokolademousse med tofu

Serveringsidéer og variationer til min chokolademousse med tofu

En af de ting, jeg elsker ved denne tofu chokolademousse, er hvor alsidig den er. Du kan servere den helt enkelt i små glas, eller gøre den ekstra indbydende med lidt pynt og toppings. Jeg drysser ofte lidt flagesalt, blåbær og chokoladeknapper på toppen. Det giver både smagsmæssig kontrast og et lille crunch. Friske bær som hindbær eller jordbær er også en favorit, fordi syrligheden spiller virkelig godt sammen med den fyldige mousse.

Vil du gøre desserten endnu mere festlig, kan du tilsætte et skvæt espresso til selve moussen. Det giver en ny smagsdimension.

Det er en dessert, der holder sig godt i køleskabet i et par dage, så du kan sagtens lave den i god tid. Det gør den perfekt til både gæstemiddag og som en luksus-hverdagsdessert, du kan have stående klar.

chokolademousse med tofu

Måske er disse ‘sundere’ desserter også noget for dig?

Sunde romkugler med sorte bønner
Ingen der smager de her romkugler, vil kunne gætte, at der er en hel dåse sorte bønner i. De er både super sunde og smager virkelig godt.
Gå til opskrift
sunde romkugler med sorte bønner
Sund chokolade mousse
Sund chokolade mousse lavet på avocado, banan og dadler. Den er uden raffineret sukker, men smager stadig som en lækker dessert.
Gå til opskrift
Chokolademousse med tofu 1
Sunde snickers – med dadler og havregryn
Hjemmelavede sunde snickers lavet med dadler og havregryn. De er perfekte til eftermiddagssnack eller madpakken.
Gå til opskrift
hjemmelavede sunde snickers opskrift

Oftest stillede spørgsmål til chokolademousse med tofu

Kan tofu chokolademousse laves dagen før?

Ja, faktisk bliver den endnu bedre af at trække på køl natten over. Smagen udvikler sig, og konsistensen bliver mere fast og cremet.

Hvilken tofu skal man bruge til chokolademousse?

Du skal bruge silketofu. Den er blød og cremet og kan blendes helt glat. Almindelig fast tofu egner sig ikke til denne opskrift.

Kan man bruge ahornsirup i stedet for agavesirup?

Ja, det kan du sagtens. Ahornsirup giver en lidt anden, mere karamelliseret smag, men det fungerer fint i denne opskrift.

Hvor længe kan vegansk chokolademousse holde sig i køleskabet?

Den kan sagtens holde sig i 2-3 dage i en lufttæt beholder. Smagen forbliver god, og konsistensen bliver kun bedre.

Kan moussen fryses?

Nej, det anbefaler jeg ikke.

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments