Når jeg vil forkæle både mig selv og dem, jeg laver mad til, så laver jeg min beluga lasagne. Kombinationen af de mørke, faste belugalinser og den fyldige, krydrede tomatsauce giver mig den samme tilfredsstillende følelse, som en klassisk lasagne gør. Bare med et plantebaseret twist.
Jeg synes især, den er oplagt at lave i weekenden, når jeg har lidt ekstra tid, og så smager resterne nærmest endnu bedre dagen efter. Hvis du leder efter en smagfuld og mættende vegetarisk lasagne, så er dette et godt bud.
Reklamelinks er markeret med*

Beluga lasagne – lækker vegetarisk lasagne
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til lasagnesaucen
- 1 løg (stort)
- 4 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- 1 gulerod (stor)
- 200 g brune svampe
- 2 spsk tomatpuré
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk tørret basilikum
- 2 laurbærblade
- 1 ½ dl rødvin
- 2 dåser hakkede tomater
- 3 dl vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 2 dl madfløde (brug havrefløde for en vegansk version)
- 1 tsk sukker
- 200 g belugalinser (tørrede)
- salt og peber
Til mornaysovsen
- 75 g smør
- 6 spsk hvedemel
- 6 dl mælk
- 1 tsk revet muskatnød
- 175 g revet mozzarella
- salt og peber
Derudover skal du bruge
- 10 stk lasagneplader
- 125 g frisk mozzarella til toppen (eller 125-150 g revet ost)
Tilberedelse
Lasagnesauce
- Varm olivenolie i en stor gryde ved middelvarme. Hak løg og hvidløg fint og put det i gryden. Du kan evt. bruge en minihakker til alt hakkearbejdet med grøntsagerne, for at gøre det hurtigere og nemmere.1 løg,½ dl olivenolie,4 fed hvidløg
- Rør rundt og skræl og hak imens gulerodden i små tern og kom dem i gryden.1 gulerod
- Gør det samme med svampene. Kom salt og peber i. Jeg har ikke angivet præcise mængder, da man skal smage til løbende.200 g brune svampe
- Steg og rør rundt i ca. 5 når alt er i gryden.
- Tilsæt så tomatpure, krydderier og lad det simre et par minutter.2 spsk tomatpuré,1 tsk tørret timian,1 tsk tørret basilikum,2 laurbærblade
- Tilsæt rødvin, hakkede tomater, vand, boullion, madlavningsfløde, sukker og linser. Skru lidt ned og lad retten simre i ca. 40 minutter til linserne er bløde. Den må også gerne simre længere. Det bliver den blot bedre af.1 ½ dl rødvin,2 dåser hakkede tomater,3 dl vand,2 dl madfløde,1 terning grøntsagsbouillon,1 tsk sukker,200 g belugalinser
- Fisk laurbærbladene op og smag til med salt og peber.salt og peber
Mornaysovsen
- Når der er gået minimum 30 minutter kan du begynde på mornaysovsen.
- Smelt smørret i en mellemstor gryde. Tilsæt mel og pisk det godt sammen med et piskeris.75 g smør,6 spsk hvedemel
- Tilsæt nu mælk og rør godt rundt, til saucen begynder at blive lidt tyk.6 dl mælk
- Tilsæt muskatnød, ost, salt og peber. Rør godt rundt og tag gryden af varmen.1 tsk revet muskatnød,175 g revet mozzarella,salt og peber
Nu skal den samles
- Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. Smør et ovnfast fad med olie eller smør. Jeg brugte et fad med følgende mål: 22 x 32 x 5 cm*.
- Nu er det tid til at samle lasagnen. Hæld først monaysauce i, så lasagnesauce, så plader og fortsæt sådan. Slut at med mornaysauce. Når jeg laver den, så kommer der to lag lasagnesauce i og tre lag mornay.10 stk lasagneplader
- Fordel så frisk mozzarella på toppen, som er skåret i skiver a ca. 3 mm. Alternativt kan du bruge revet mozzarella.125 g frisk mozzarella til toppen
- Bag den i ovnen i ca. 40-45 minutter og lad den derefter køle lidt af, før den er klar til at blive serveret.
Noter
- Du kan også bruge fade med andre mål, men jeg har kun testet med disse mål.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på vegetarisk linselasagne.

Ingredienser i min beluga lasagne
Herunder får du et overblik over, nogle af de ingredienser der er i selve lasagnesovsen og hvordan de bidrager til min lasagne. Samt hvilke justeringer du eventuelt kan lave.
- Gulerødder: Guleroden giver en let sødme og lidt ekstra struktur til saucen. Den hjælper også med at balancere syren fra tomaterne.
- Brune svampe: Svampene tilføjer en umamirig dybde og en lidt kødfuld konsistens. Jeg hakker dem rimelig fint, så de smelter sammen med linserne i saucen.
- Tomatpuré: Den koncentrerede tomatsmag er med til at give saucen fylde og dybde. Jeg sørger altid for at riste den kort i gryden for at tage den rå smag af og fremhæve sødmen.
- Tørret timian og basilikum: Disse to klassiske krydderier skaber den italienske grundsmag, jeg gerne vil opnå. Timianen giver varme, mens basilikum tilfører noget grønt og aromatisk. Du kan også bruge oregano, hvis du hellere vil det.
- Rødvin: Rødvinen giver en kompleksitet og dybde, som jeg synes løfter hele retten. Vinen koger naturligvis ind, så der kun er smagen tilbage – ikke alkoholen. Du kan bare bruge en billig vin. Hvis jeg ikke har vin ved hånden, bruger jeg ekstra bouillon og en sjat balsamico i stedet.
- Belugalinser: Beluga linser er stjernen i retten. De holder formen under tilberedningen og giver en fast, men blød tekstur. Jeg har prøvet med grønne linser før, men beluga er klart min favorit til denne type lasagne.
- Sukker: Bare en lille smule for at balancere tomaternes syre. Jeg smager altid til og justerer efter behov.

Serveringsforslag til beluga lasagne
Jeg elsker at servere denne lasagne med en enkel grøn salat ved siden af. Noget med sprøde blade, en syrlig vinaigrette og måske lidt ristede kerner eller valnødder. Det giver en god kontrast til den varme, cremede lasagne. En god hjemmelavet dressing med sennep, citronsaft og olivenolie fungerer altid godt her. Det kunne også være lækkert at servere disse stegte broccolini til.
Hvis det skal være lidt ekstra, for eksempel til gæstemiddag, laver jeg nogle gange også et rustikt brød ved siden af. Noget surdejsbrød med god skorpe, som kan suge lidt af saucen op. Det er ret lækkert, synes jeg, især hvis man som jeg elsker at få det hele med fra tallerkenen.
Jeg kan godt lide at lave den om søndagen, hvor jeg har tid til at forberede lidt ekstra, og så har jeg rester til mandag og tirsdag. Den holder sig nemlig rigtig fint i køleskabet i 2-3 dage, og smagen bliver kun bedre, når den får lov at trække lidt.





Måske er disse opskrifter med belugalinser også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til beluga bolognese
Kan jeg bruge andre linser end belugalinser?
Det kan du godt, men jeg vil virkelig anbefale at bruge belugalinser, hvis du kan få fat i dem. De holder formen rigtig flot under tilberedning og giver en fast og nærmest kødfuld konsistens, som gør dem perfekte i en beluga lasagne. Hvis du bruger grønne linser, så vær opmærksom på, at de har tendens til at koge mere ud. Så forkort evt. kogetiden en smule og smag løbende på dem.
Kan beluga lasagne fryses?
Ja, det kan den sagtens. Jeg fryser den ofte i portionsstørrelser, så jeg har nem og lækker mad klar til travle dage eller til madpakken. Det vigtigste er at lade lasagnen køle helt af, før du pakker den i lufttætte beholdere. Når den skal bruges igen, lader jeg den tø op i køleskabet natten over og varmer den op i ovnen. Evt. dækket med lidt sølvpapir, så toppen ikke bliver for mørk.
Hvor længe kan den holde sig?
Beluga lasagnen holder sig fint i køleskabet i 2-3 dage. Faktisk synes jeg næsten, den bliver endnu bedre dagen efter, når smagene har fået lov at sætte sig. Jeg opbevarer den i en lukket beholder og varmer den op i ovn eller mikroovn. Så smager den næsten som frisklavet igen.