23. april 2017

Nem bagt havregrød med hindbær

havregroed1
havregroed3
havregroed4

Hej dejlige jer,
En rigtig weekend-opskrift på en søndag? Ja, for hvorfor ikke allerede nu gå igang med at planlægge næste weekends morgenmad? 😉 Smagen er sådan lidt en blanding af grød og kage – og hvem kan ikke lide at spise kage med god samvittighed om morgenen? Portionen her giver til ca. 2 personer, men hvis man nu sætter den på et brunchbord, så behøver man ikke så stort et stykke. Den mætter nemlig rigtig godt! Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har prøvet bagt havregrød før, det har nemlig stået på min food to do list i hundrede år… Men nogen gange, så rykker jeg bare langsomt. Nu ærgrer jeg mig helt, for nøj det smager dejligt 🙂 Næste gang jeg laver bagt grød bliver det med peanutbutter og måske noget frisk æble.

Har I nogle madprojekter, som har været plantet på to do listen lidt for længe? Del endelig hvilke i kommentarfeltet. Det kan jo være, jeg har en opskrift 😉

Det skal du bruge (ca. 2 portioner):
3 dl. havregryn
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliepulver
1 tsk. kanel
1 håndfuld hakkede dadler
2 dl mælk
1 æg
1 håndfuld mandler
1 håndfuld friske hindbær
ca. 2 spsk. agavesirup, honning eller kokossirup

Server evt. med skyr drysset med vaniliepulver og friske hindbær

Så nemt er det:
1.
Bland havregyn, bagepulver, vanilie og kanel.
2. Hak dadlerne fint og tilsæt dem, samt æg og mælk og rør godt rundt.
3. Hæld det over i en lille smurt tærteform (jeg smurte med kokosolie)
4. Drys med hakkede mandler, friske hindbær og honning/sirup.
5. Bag ved 180 grader (varmluft) i ca. 30 min.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments