Nem og lækker græskarsalat med feta og kikærter, der kan både spises lun og kold. Som tilbehør eller som et måltid i sig selv. Den har det hele. Sødme fra det ovnbagte græskar, salt og cremet feta (eller salatost), sprødhed fra de ristede kikærter og friskhed fra avocado og babysalat. Og så er det hele vendt i en skøn dressing med olivenolie, honning, citron og balsamico, der giver en dejlig balance mellem det søde og det syrlige.

Reklamelinks er markeret med*

Græskarsalat med feta og kikærter
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
Til salaten
- 500 g butternut squash*
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- 1 tsk kværnet peber
- 1 dåse kikærter (240 g )
- 1 spsk olivenolie
- ½ tsk flagesalt
- 100 g baby spinat
- 1 avocado
- 100 g feta eller salatost
Til dressingen
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 spsk honning
- 1 spsk citronsaft
- salt og peber
Tilberedelse
- Start med at tænde ovnen på 175° (varmluft).
- Vask dit græskar grundigt og skær det i mundrette tern på ca. 1,5×1,5 cm og fjern kernerne. Skallen kan du lade sidde på, da den bliver helt blød i ovnen.500 g butternut squash*
- Kom dem i en skål og vend dem med olivenolie, salt og peber. Fordel dem derefter på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ca. 30 minutter.1 spsk olivenolie,1 tsk flagesalt,1 tsk kværnet peber
- Skyl kikærterne i en sigte og dup dem tørre med noget køkkenrulle.1 dåse kikærter
- Kom dem i en skål (du kan genbruge den du havde græskar i) og bland dem med olie og salt.1 spsk olivenolie,½ tsk flagesalt
- Bland det hele godt og kom dem på en en bageplade med bagepapir.
- Kom også dem i ovnen og bag dem til de er sprøde og gyldne. Det tager nok omkring 25-30 minutter. Lad dem derefter køle af.
- Imens græksar og kikærter hygger i ovnen kan du gøre de resterende elementer til klar.
- Bland alt alt dressingen og smag til med salt og peber.2 spsk olivenolie,1 spsk balsamicoeddike,1 spsk honning,1 spsk citronsaft,salt og peber
- Skyld din babysalat og læg det som bund på et fad. Kom derefter avocado, græskar og kikærter på og slut af med salatost og til sidst dressingen.100 g baby spinat,1 avocado,100 g feta eller salatost
Noter
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på kartoffelsalat med sesam og grønne bønner.


Ingredienser i græskarsalat med feta og kikærter
- Græskar: Jeg plejer at bruge enten butternut squash hokkaido, fordi de har en sød og fyldig smag, og skallen kan blive på under tilberedning. Det bliver dejligt mørt i ovnen og giver salaten en varm og lidt karamelagtig dybde. Her har jeg brugt butternut squash, der har en smule mere fast konsistens end hokkaido, men begge dele kan bruges.
- Feta: Feta tilfører salaten en salt og cremet kontrast til det søde græskar. Du kan også bruge salatost, hvis du er til det salte, men ikke så meget til en stærk fetasmag.
- Babysalat: Babysalat giver friskhed og lethed til salaten og danner en fin bund for de andre ingredienser. Hvis du ikke har babysalat, kan du bruge rucola, spinat eller en blanding af forskellige salattyper.
- Avocado: Den bløde avocado giver en cremet fornemmelse, der spiller godt sammen med de andre elementer. Jeg tilsætter den til sidst, så den ikke bliver smattet.
- Ristede kikærter: Kikærterne bliver sprøde og let krydrede i ovnen. Du kan evt krydre dem med andre krydderier, hvis du har lyst til det.

Sådan får du den bedste græskarsalat
Noget af det vigtigste ved denne salat er at få de enkelte komponenter til at spille sammen, både i smag og konsistens. Jeg starter altid med at bage græskarret i ovnen med lidt olivenolie og salt. Skær det i mindre mundrette tern, så det bliver mørt uden at falde fra hinanden. Jeg giver det typisk 25-30 minutter ved 200 grader varmluft, så får det en let karamelliseret overflade, som giver ekstra dybde i smagen.
Kikærterne kan du bage samtidig med græskarret. Dup dem tørre med køkkenrulle, vend dem i lidt olie, salt og krydderier og så i ovnen i cirka 25 minutter. Rør lidt rundt undervejs, så de bliver sprøde hele vejen rundt. Det gør en kæmpe forskel i salaten, at kikærterne har lidt bid og ikke bare er bløde.
Dressingen laver jeg i et lille glas med låg, så jeg kan ryste det hele sammen. Smag dressingen til med salt og peber. Den må gerne have lidt syre, da det løfter de øvrige ingredienser.
Når det hele er klart, samler jeg salaten direkte på et stort fad. Først babysalat, så græskar og kikærter, avocado i tern og til sidst smuldret feta. Dressingen dryppes over lige inden servering. Hvis du vil forberede det hele i forvejen, så vent med avocado og dressing til sidste øjeblik, så holder salaten sig frisk og flot.

Andre idéer til ingredienser
Salaten kan varieres på utallige måder, alt efter hvad du har i køleskabet eller lyst til. Jeg skifter selv nogle af ingredienserne ud fra sæson eller stemning. Hvis du vil have lidt mere mæthed, kan du tilføje kogte perlespelt eller quinoa. Det giver både struktur og fylde. Granatæblekerner er også et hit, især hvis du vil have lidt syrlig friskhed og knas. En håndfuld ristede valnødder eller græskarkerner passer også perfekt og giver ekstra bid.
Hvis du vil gøre salaten mere spicy, kan du drysse lidt chiliflager over. Du kan også erstatte avocado med syltede rødløg for mere syre, eller prøve med bagt sød kartoffel i stedet for græskar, hvis det er det, du har liggende. En god smule friske krydderurter fx persille, koriander eller mynte kan også løfte smagen og give salaten et helt andet udtryk.

Vegetarisk tilbehør der passer til
Selvom salaten sagtens kan stå alene, er den også skøn sammen med andre vegetariske retter. Jeg serverer den tit med små deller lavet af linser eller kikærter. Se alle mine opskrifter på vegetarfrikadeller her. Enten hjemmelavede eller fra køledisken, hvis det skal gå hurtigt. Et godt brød med lidt hummus eller en grøn pesto på siden gør også underværker.
Ovnbagte rodfrugter med krydderier og lidt citron er et lækkert, varmt tilbehør, og hvis det skal være ekstra hyggeligt, kan du lave bagte portobellosvampe med urter og ost. Du kan også sætte den på bordet som del af en mezze-tallerken med falafler, tzatziki og grillede grøntsager. Så har du en hel, farverig og tilfredsstillende middag uden kød.

Måske er disse vegetariske salater også noget for dig?
Oftest stillede spørgsmål til beluga bolognese
Kan græskarsalat med feta fryses?
Nej, det anbefaler jeg ikke. Både avocado og babysalat bliver triste, og fetaen ændrer konsistens.
Hvor længe kan græskarsalat holde sig?
Den holder sig fint i køleskab i op til to dage, hvis du opbevarer den i en lufttæt beholder. Vent med avocado til sidst.
Kan jeg bruge andet end feta?
Ja, du kan bruge gedeost, burrata eller en fast salatost. Hvis du vil undgå ost, kan ristede solsikkekerner give lidt salt og bid.
Kan den serveres kold?
Helt sikkert. Jeg synes faktisk, at den smager endnu bedre, når græskar og kikærter har fået lov at køle let af og smagene har sat sig.