Annonce

Chokorug

Opskrift på nemme chokorug

Chokorug, eller rugbrødsboller, er den perfekte hapser til gåturen eller madpakken. De er fyldt med mørk chokolade og vendt i hakkede mandler. Denne opskrift er ultra, ultra nem, og du skal ikke lade dig forskrække af, at de er lavet på rugbrød. Opskriften er nemlig baseret på en færdigblanding, så selve rugbrødsdelen er klaret for dig. Det er altså bare smart.

Chokorug ala Lagkagehuset

Måske kender du allerede chokorug fra diverse bagere. De har i hvert fald nogle i Lagkagehuset, som jeg ved er ret populære. De her minder en del om, men de kan laves for en brøkdel af prisen. Min opskrift giver til 40 stk. og nu har jeg ikke regnet på det, men jeg tør godt love, at man sparrer en hel del ved selv at bage dem.

Her har jeg brugt en færdigblanding, og så har jeg suppleret med ekstra græskarkerner, mørk chokolade og hakkede mandler. Du kunne også vælge at vende dem i eksempelvis hakkede hasselnødder eller tilføje andre ingredienser til selve dejen.

Kan chokorug fryses?

Ja, det kan de godt. Opskriften giver som sagt til 40 stk, og det er nok de færreste, der kan spise så mange. Men mindre man bager til en fest af en art eller har en virkelig stor og sulten familie.

Men ja, man kan sagtens fryse dem, og så kan man bare tage en op om morgenen og lægge den i madkassen. Det gør jeg til min datter.

chokorug færdigblanding
chokorug

Chokorug ala Lagkagehuset

Chokorug med chokoladestykker i. De er ultra nemme at lave, og minder om dem fra Lagkagehuset
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 40 stk

Ingredienser

  • 1 kg rugbrød færdigblanding (jeg brugte en kerneblanding fra Levevis. Man kan også bruge andre)
  • 25 g gær
  • 2 dl græskarkerner
  • 200 g mørk chokolade
  • 250 g mandler

Tilberedelse

  • Bland færdigblandingen efter anvisningen på pakken. Til denne skal man bruge 25 g gær.
  • Tilsæt græskarkerner og lad den derefter stå tildækket i en skål i en times tid.
  • Hæld kogende vand over mandlerne og vent 10 minutter. Smut skallen af og hak dem fint. Det er ikke nødvendigt at smutte dem, men det giver noget ekstra til det færdige resultat.
  • Hak chokoladen groft og vend den nænsomt i dejen, når den har hævet.
  • Klat dejen på bageplader med bagepapir og drys med mandlerne.
  • Bag ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist bagefter.

Noter

De kan sagtens fryses
chokorug ala lagkagehuset

Nemme opskrifter til madpakken

Som skrevet, så er disse chokorug perfekte til madpakken. De er fulde af fuldkorn, så de mætter godt, men samtidigt indeholder de også små chokoladeoverraskelser. Hvis du leder efter andre opskrifter, som er gode til madpakken, så kan jeg også anbefale disse:

chokorug
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments