Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Grønkålssuppe med timian

Efter jeg har fået mig en lille suppe elskende datter, så er jeg begyndt at lave suppe til aftensmad meget oftere. Gerne serveret med masser af topping, så Tais også synes det er interessant 😉 Gerne noget lækkert brød, creme fraiche og måske lidt bacon. Her har jeg lavet en lækker og cremet grønkålssuppe med timian og den blev simpelthen bare SÅ lækker! Viona elskede den og vi havde grønkålssuppe ud over det hele, haha.

Nem grønkålssuppe med frisk timian

Grønkål er en af de skønne grønsager, som er i sæson i Danmark i de kolde måneder, så det er bare med at få det brugt. Det er en af mine absolutte yndlingsgrøntsager, fordi den er så alsidig. Man kan bruge det i pastaretter, salater, man kan lave chips og også denne skønne grønkålssuppe.

Grønkål smager både skønt råt og tilberedt og kan noget helt forskelligt i retter. Det handler om tilberedning og hvordan du krydrer retten.

Grønkålssuppe med timian

Elsker du også supper? Eller trænger du til ny inspiration?

Så er disse opskrifter måske noget for dig 🙂 Min suppekategori vokser her på bloggen og der er flere gode opskrifter i mine gemmere:

Gulerodssuppe med kokosmælk

Tomatsuppe med ovnbagte tomater

Hokkaidosuppe med gulerødder 

Grønkålssuppe med timian

Grønkålsknas til topping

Jeg kalder det grønkålsknas, men i virkeligheden er det de helt klassiske grønkålschips, som jeg har kommet ovenpå suppen. Det giver en fantastisk crunch og salt smag til den bløde og cremede suppe. Mums! Og så kan man snacke resten af chipsne, hvis man ikke får spist dem alle til aftensmaden.

Grønkålssuppe med timian

Reklamelinks er markeret med*

Grønkålssuppe med timian 1
5 fra 2 stemmer

Grønkålssuppe med timian

Denne nemme grønkålssuppe med timian og grønkålsknas oven på smager super godt og er virkelig sund og nærende.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • Olivenolie til at stege i
  • 2 bagekartofler
  • Salt og peber
  • 9 dl vand
  • 1 tsk grønsagsbouillon
  • 2 spsk frisk timian
  • 200 g grønkål
  • 250 ml madlavningsfløde

Grønkålsknas:

  • 300 g grønkål
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk havsalt

Tilberedelse

  • Hak løg og hvidløg og steg det i en stor gryde i noget olivenolie.
  • Skræl bagekartoflerne og skær dem i mindre tern. Tilsæt dem gryden og krydr med salt og peber. Steg i 3-5 minutter.
  • Tilsæt vand, grøntsagsbouillon og hakket frisk timian. Lad det småkoge i ca 15 min. Imens kan du gå igang med toppingen (se nederst i opskriften)
  • Tilsæt så 200 g vasket og hakket grønkål og madlavningsfløde.
  • Lad det simre i ca 10 min og blend med en stavblender til suppen får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.
  • Grønkålsknas:
  • Vask grønkål godt og dup tørt. Skær bladene fra stilkene og riv dem i mindre stykker.
  • Fordel dem på en bageplade og vend i olivenolie og salt.
  • Bag ved 200 grader (varmluft) i ca. 10-15 min.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments