Annonce

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Jordskokkesuppe med østershatte

November byder på mange lækre grønsager, som er i sæson her i Danmark. Græskar, æbler, grønkål, gulerødder og ikke mindst jordskokker og østershatte er blandt andet på listen. Det er alle grønsager som jeg elsker, hvilket du også kan se på min blog og Instagram lige nu 🙂

Opskrift på jordskokkesuppe med smørstegte østershatte

Her har jeg lavet en jordskokkesuppe med smørstegte østershatte og den smager sååååå godt. Indrømmet, jordskokker kan være nogle små sataner at klargøre, haha. Men nogle gange kan man være heldig, at de nærmest har samme form som små kartofler og så er de ikke så svære igen at skrælle.  Selv hvis du ikke kan, så er de alt arbejdet værd. Ligeså kedelig og knoldet som jordskokker ser ud, lige så fantastiske smager de. Især i supper eller serveret som pure til eksempelvis et lækkert stykke torsk. Mums.

Jordskokkesuppe med østershatte
Jordskokkesuppe med østershatte

Suppe opskrifter – inspiration

Elsker du suppe? Så prøv også disse opskrifter på cremede supper:

Grønkålssuppe med timian 

Gulerodssuppe med kokosmælk 

Hokkaidosuppe med gulerødder og ingefær

Jordskokkesuppe med østershatte

Reklamelinks er markeret med*

Jordskokkesuppe
5 fra 2 stemmer

Jordskokkesuppe med østershatte

Jordskokkesuppe med smørstegte østershatte. En virkelig lækker og cremet suppe.
Antal: 3 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser 

  • 300 g jordskokker
  • 300 g kartofler
  • 1 løg
  • Olivenolie til at stege i
  • 2 tsk tørret timian
  • Salt og peber
  • 6 dl vand
  • 1 tsk grøntsagsbouillon (eller 1 terning)
  • 2 dl madlavningsfløde
  • ½ tsk muskat
  • 250 g østershatte
  • 1 spsk smør

Tilberedelse

  • Skræl jordskokker og kartofler og skær dem i mindre tern. Put dem i en stor gryde med olivenolie.
  • Tilsæt løg i store tern, hvidløg og salt og peber og steg i ca 2-5 minutter.
  • Tilsæt tørret timian, vand og grøntsagsbouillon.
  • Lad simre i ca 15 min til kartofler og jordskokker er møre.
  • Tilsæt 2 dl madlavningsfløde, ½ tsk muskatnød og blend med en stavblender.
  • Smag suppen til med salt og peber og tilsæt evt mere vand, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
  • Nu til svampene. Smelt smør på en pande. Vask svampene og skær dem i skiver og steg dem til de bliver gyldne. Krydr med salt og peber.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments