Sund bananis med tahin er en hurtig is (også kaldet nicecream) lavet på frosne bananer, havremælk og lys tahin. Den bliver virkelig cremet, helt uden fløde eller ismaskine. Banan alene kan hurtigt blive meget sød. Tahin giver fedme, dybde og en let ristet smag.

Reklamelinks er markeret med*

Sund bananis med tahin
(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 2 frosne bananer (gerne skåret i skiver inden de er frosset ned)
- 1 dl havremælk (eller en anden mælk)
- 1 spsk lys tahin (+ ekstra til at drysse oven på )
- 1 knips flagesalt
Tilberedelse
- Put de frosne bananer og havremælken i en blender sammen med tahinen, og blend i ca. 1–2 minutter til isen er cremet og jævn. Hæld isen op i et glas eller en skål, og drys lidt ekstra tahin og eventuelt flagesalt over inden servering.2 frosne bananer,1 dl havremælk,1 spsk lys tahin,1 knips flagesalt
Noter
- Frosne bananer: Skræl bananerne inden du lægger dem i fryseren og skær dem også i mindre stykker, så de er nemmere at blende. De skal fryse i mindst 4–6 timer.
- Konsistens: Bliver isen for tyk at blende, tilsæt lidt mere havremælk. Vil du have den tykkere som softice, brug mindre væske.
- Servering: Isen smelter hurtigt. Server den straks efter blending.
- Holdbarhed: Isen er bedst frisklavet. Eventuelle rester kan fryses igen, men konsistensen bliver mere fast.
Hvis du godt kan lide denne opskrift, så kan jeg også anbefale min opskrift på iskaffe med banan.

Sund bananis med tahin bliver bedst med frosne modne bananer
Skær bananerne i skiver, inden de ryger i fryseren, så blenderen hurtigere kan tage fat, og så du undgår at skulle tilsætte for meget væske for at få massen i gang.
Tahinen skal ikke drukne i banansmagen, men den skal heller ikke tage over. Her giver lys tahin den rigtige balance, fordi den er mildere og mere cremet end mørkere varianter. Det gør tahin is mere rund i smagen og mindre tung.
Hvis du vil ramme den bedste struktur med det samme, så hold øje med de små detaljer under blendningen.
- Start med at blende kort og skrab siderne ned undervejs
- Tilsæt ikke ekstra væske for hurtigt, selvom blenderen virker træg i starten
- Stop, når massen er glat og tyk. Ikke helt flydende
- Servér med det samme, hvis du vil have den som blød nicecream og kom gerne lidt flagesalt på toppen


Måske er disse sundere desserter også noget for dig?
Servering og opbevaring
Den her tahin is er bedst lige efter den er blevet blendet, mens den stadig er blød og cremet.
Hvis der er rester, kan de godt fryses, men konsistensen ændrer sig. Tag den ud lidt før servering, så den kan nå at blive blød nok til at kugle eller spise med ske. En kort tur på køkkenbordet gør som regel en stor forskel.
Oftest stillede spørgsmål til sund bananis med tahin
Kan man lave nicecream uden ismaskine?
Ja, det er hele pointen med nicecream. Når bananerne er frosne nok og blendes med lidt væske, får du en blød is direkte i blenderen.
Kan man fryse nicecream?
Ja, det kan man godt, men konsistensen ændrer sig og bliver mere fast.
Kan man bruge andet end tahin?
Ja! Du kan lave bananis med alt muligt. Det er oplagt at bytte tahin ud med peanut butter, men ellers er det også lækkert med noget usødet kakaopulver.










