Annonce

Broccolisalat med bacon og granatæble

Jeg ELSKER virkelig broccolisalat. Crunchy broccoli, en cremet dressing og bacon. What’s not to like. Hvis du kender en, der ikke bryder sig om broccoli, så skal du altså virkelig prøve at servere denne salat 🙂

Normalt laves broccolisalat med rosiner, men i min version har jeg skiftet rosinerne ud med granatæble. Rosiner hører slet ikke til i køkkenet efter min mening 😉 Rosiner i boller, müsli, salater. Det bliver et nej tak herfra, haha.

Nå, men udskiftningen til granatæble fungerer super godt i denne salat, fordi de har noget sødme og syrlighed og er dejligt friske i det. Er du på team rosiner, så kan du selvfølgelig bare putte dem i.

Broccolisalat med bacon og granatæble

Spis broccolisalaten som tilbehør til diverse grillmad, til frikadeller eller kylling. Den smager både godt helt frisklavet, men kan sagtens tåle at stå i køleskabet, så man kan spise rester dagen efter.

Broccolisalat med bacon og granatæble

Leder du efter inspiration til sommersalater. Så tjek også mine opskrifter på:

Jordbærsalat med mozzarella og ristede græskarkerner

Kartoffelsalat med sesam og grønne bønner

Sommersalat med jordbær

Broccolisalat med bacon og granatæble
Broccolisalat med bacon

Broccolisalat med bacon og granatæble

Crunchy broccoli, en cremet dressing og bacon. Spis broccolisalaten som tilbehør til diverse grillmad, til frikadeller eller kylling. Den smager både godt helt frisklavet, men kan sagtens tåle at stå i køleskabet, så man kan spise rester dagen efter.
5 fra 1 stemme
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 300 g broccoli (svarer til ca 1 broccoli)
  • ½ rødløg
  • 150 g bacontern
  • 2 spsk solsikkekerner
  • 2 spsk granatæblekerner
  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonaise
  • 1 spsk citronsaft
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Steg bacon på en pande til det er sprødt.
  • Skær broccoli i små buketter. Stokken kan du gemme eller spise som snack.
  • Overhæld broccolien med kogende vand og lad det stå i et par minutter. Hæld vandet fra og lad broccolien køle af.
  • Hak rødløget fint og bland med solsikkekerner og granatæble i en stor skål.
  • Nu til dressingen. Bland creme fraiche, mayo, citronsaft og smag til med salt og peber.
  • Hæld bacon og broccoli op i den store skål og vend til sidst dressingen i.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments