Annonce

Nem tomatsuppe med mascarpone

Her har du opskriften på en nem tomatsuppe med mascarpone. Jeg har testet suppen flere gange, og nu synes jeg, at jeg har ramt den helt rigtige opskrift. Suppen er baseret på dåse/karton tomater, så den er super nem. En tomatsuppe lavet på langtidsbagte tomater smager fantastisk, men det er altså ikke lige sådan en, jeg bikser sammen tirsdag aften. Jeg vil også påstå, at denne suppe smager fantastisk. Godt hjulpet på vej af forskellige smagsgivere og så en god klat mascarpone, der gør den dejlig cremet og rund i smagen.

Nem og cremet tomatsuppe med mascarpone

Denne nemme tomatsuppe med mascarpone kan bikses sammen på ingen tid. Hele herligneden blendes, så du behøver hverken at hakke eller skære løg, hvidløg og porrer særlig pænt. Når alle ingredienserne er puttet i gryden, skal det bare stå og hygge sig, og så kan du jo udnytte tiden til noget andet.

Nem tomatsuppe med mascarpone
Nem tomatsuppe med mascarpone

Fem opskrifter på lækre supper

Er du vild med supper, så tjek også disse fem opskrifter, som jeg laver igen og igen.

Butternut squash suppe med røde linser

Tomatsuppe med linser, squash og gulerødder 

Jordskokkesuppe med stegte østershatte 

Gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær

Grønkålssuppe med timian

Nem tomatsuppe med mascarpone

Reklamelinks er markeret med*

Nem tomatsuppe med mascarpone
5 fra 4 stemmer

Nem tomatsuppe med mascarpone

En nem og virkelig lækker og cremet tomatsuppe. Server den med dine favorit toppings.
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser 

  • 3 spsk olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 porrer
  • Salt og peber
  • 3 dåser hakkede tomater
  • 1 grønsagsbouillon
  • 6 dl vand
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 125 g mascarpone
  • Evt suppehorn

Tilberedelse

  • Varm olien op i en stor gryde. Hak løg, hvidløg og porrer og hæld det ned i gryden. Suppen skal blendes, så det behøver ikke være finthakket. Krydr med salt og peber og steg i et par minutter.
  • Tilsæt de hakkede tomater, bouillion, vand, tørret timian, sukker og æblecidereddike.
  • Lad suppen simre i ca. 15 minutter og blend den. Jeg bruger bare en stavblender.
  • Tilsæt mascarpone efter suppen er blendet og smag til med salt og peber.
  • Server evt med suppehorn og hvad du ellers godt kan lide på/til en tomatsuppe.
Kunne du lide opskriften?

(Klik på stjernerne for at bedømme)

5 fra 4 stemmer
Pin Del Print
Har du lavet opskriften?Jeg vil elske at se, hvad du har kreeret! Tak mig gerne på @beetrootbakery, så jeg kan følge med eller brug hashtagget #beetrootbakery

🍲🍽️

Sammensæt din egen vegetariske madplan

Prøv den nye funktion på siden, hvor du nemt kan sammensætte din egen madplan og trykke alle ingredienser i indkøbskurven med det samme? Endda få det hele leveret lige til døren? Klik herunder for at gå til siden, lav din egen vegetar madplan og klar ugens indkøb på få minutter!

Del med nogen du holder af
Katharina Kjeldgaard
Katharina Kjeldgaard

Hej, jeg hedder Katharina og det her er min vegetariske madblog, hvor jeg deler alle mine bedste opskrifter på vegetarisk hverdagsmad og diverse lækkerier.

Jeg håber, du bliver inspireret af mine opskrifter til at lave sund hverdagsmad uden lange ingredienslister. Mad der smager godt og som alle ved bordet har lyst til at spise. Jeg er især glad for at lave mad med grøntsager og masser af bælgfrugter.

Om du er garvet eller ny i køkkenet, så håber jeg, at du kan finde nogle nye favoritter her på siden.

Til dagligt deler jeg opskrifter her på siden og på min IG. Derudover samarbejder jeg med diverse virksomheder og hjælper dem med at producere opskrifter og sprede budskabet om grønne produkter.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments